Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad
Forfatter: Niels Bohr
År: 1911
Forlag: J. Jørgens & Co.
Sted: København
Sider: 120
UDK: 537 Boh TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000220
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3i
afhænge af Afstanden a fra Molekylet til Projektionen af Elektronen
før Sammenstødet paa denne Plan, samt Elektronens absolute Hastig-
hed r. Det kan nu vises, at dersom Kraften paa Enhed af cn
Elektrons Masse skrives p.p~n, hvor p er Afstanden fra Elek-
tronen til Molekylet, vil den søgte Vinkel ft være en Funktion af
21 / L \
a rn-1 • p n-1 og altsaa & = ep \a • rn~~‘).
Dersom den Kraft, hvormed Molekylerne paavirker Elektronerne, er en
Tiltrækning, frembyder der sig dog en særlig Vanskelighed, idet (for n >• 3)
2
alle de Elektroner, for hvilke a • rn-1 er mindre end en bestemt endelig
Størrelse, vil bøjes saaledes ud af deres Baner, at de træffer selve Kraft-
centret og her ankommer med uendelig stor Hastighed. Boltzmann -) har
imidlertid vist, hvorledes man kan omgaa denne Vanskelighed ved at an-
tage, at den Lov, hvorefter Kraftcentret tiltrækker Elektronerne i Centrets
umiddelbare Nærhed (d. v. s. i en Afstand, der er forsvindende i Forhold
til de allerede smaa Afstande, hvor Stødet kan opfattes som begyndt), ikke
udtrykkes ved Formlen li ■ p — n, men ved en saadan, at Hastigheden forbliver
endelig. En saadan Antagelse vil nemlig ikke medføre nogen Forandring i
2
den Omstændighed, at ft kan udtrykkes som en Funktion af a ■ rn~\
Vi skal nu beregne den samlede Bevægelsesmængde efter en be-
stemt Retning, som Elektronerne mister ved Sammenstød med et af
de omhandlede Molekyler. Det Antal Elektroner med Hastighedspunkter
indenfor et lille Fllement d<5 omkring Punktet (%, i}, <), der i Tiden dt
’-) Maxivell: loc. cit-, p. 143. Det nøjagtige Udtryk for & er
hvor a — a ■ rn 1 • n og hvor x0 betegner den mindste positive Rod i Ligningen
Det i Teksten anførte Resultat kan iøvrigt umiddelbart indses ved en Dimen-
sionsbetragtning. Man har nemlig (idet L betegner en »Længde« og T en
»Tid«) /u ■ o ~~n 00 L • T ~~ 2 og derfor Z1^11 ■ T~ 2, endvidere er r <x> L • T
og a 00 L; idet nu 5 skal være et dimensionsløst Tal, maa & derfor nødvendigt
være en Funktion af p. ■ r • a 'n eller, hvad der udsiger det samme, af
2 i
a ■ rn~l ■ u n 1 (jvnfr. Jeans: Dynamical Theory of Gases, p. 275, hvor der
findes en lignende Dimensionsberegning for et tilsvarende Problem).
2) Boltzmann: Sitzungsb. d. Wiener Akad. d. Wiss., math.-nat. Kl., Bd. 89, Abt. II,
p. 720, 1884. Se ogsaa P. Czermak-. ibid., p. 723.