Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad
Forfatter: Niels Bohr
År: 1911
Forlag: J. Jørgens & Co.
Sted: København
Sider: 120
UDK: 537 Boh TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000220
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
n—5
C. rx'~l G-Jr}dr dVdt,
og efter Udtrykket (9) altsaa
n—5
F{r} = C ■ rn-1. (17)
Dersom man vilde antage, at der fandtes Molekyler, der paavirkede
Elektronerne med Kræfter, der forholdt sig som forskellige Potenser
af Afstanden, vilde man faa
n-5
F(r) — ZCa • rn~l.
(Baade i dette og i det foregaaende Tilfælde maa Metalmolekylerne
antages at være saa godt »blandede«, at Antallet af de forskellige Slags
Molekyler kan regnes for at være lige stort indenfor hvert Volumenelement,
hvis Dimensioner kan sammenlignes med Elektronernes fri Vejlængder.)
Dersom vi i Lign. (17) sætter n — 00, faar vi F(f) = C • r, hvilket,
dersom vi sætter C — —•> er den samme Værdi, som vi ovenfor (Side 28
Lign. (15)) fandt ved Omtalen af Lorentz's Theori. Dette er ogsaa,
hvad vi kunde vente, thi dersom vi skriver Udtrykket for Kraften pr.
Enhed af Masse, hvormed Molekylerne paavirker Elektronerne, paa
/^\n
Formen u-p~n = ^- — , ser vi, at Kraften, dersom n er meget stor,
\P/
vil være overordentlig lille, dersom p >> b, og overordentlig stor, der-
som p ■< b, og dette er netop det Forløb, som Kraften vil have, der-
som Molekylerne og Elektronerne er haarde elastiske Kugler, hvis
Radiers Sum er lig b (jvnfr. Jeans: Dynamical Theory of Gases, p. 276).
— Ved Sammenligning mellem Ligningerne (15) og (17) ser vi, at
Forskellen mellem de to omhandlede Tilfælde kan udtrykkes ved at
sige, at den »effektive fri Middelvejlængde« (r: F(r')) i det sidste Til-
fælde vokser med voksende r, medens den i det første Tilfælde er
konstant. (Den effektive fri Middelvejlængde vil aldrig aftage med
voksende r, hvilke Kræfter der end antages at virke mellem Mole-
kylerne og Elektronerne.) —
Dersom vi sætter n — 5, faar vi F[r} = C. I dette Tilfælde vil
derfor det samlede Tab af Bevægelsesmængde i en bestemt Retning,
som Elektronerne lider i Tidsenheden ved Sammenstødene, være propor-
tionalt med Elektronernes samlede Bevægelsesmængde i den omhandlede
Retning (se Noten Side 21), og Beregningernes Udførelse vil for mange
Problemers Vedkommende derfor være betydelig simplere end i de
fleste andre Tilfælde.
3