Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

34 Paa ganske tilsvarende Maade som ved de Tilfælde, vi her har betragtet, kan vi beregne Funktionen F(r} i det Tilfælde, hvor Metal- molekylerne antages at være Systemer sammensatte af to elek- trisk ladede Partikler, hvis Ladninger har samme absolute Størrelse men modsat Fortegn1), samt i det Tilfælde, Metal- molekylerne antages at være smaa Magneter2 * * *). — Dimensionerne af disse Systemer og Magneter, d. v. s. Afstanden henholdsvis mellem de ladede Partikler og mellem Magnetpolerne, skal antages at være for- svindende smaa i Forhold til de Afstande, indenfor hvilke Metalmole- kylerne allerede udøver en kendelig Virkning paa Elektronernes Be- vægelse, hvilke sidste Afstande her, ligesom i det forrige Tilfælde, skal antages at være smaa i Forhold til Molekylernes indbyrdes Afstande. — I de her omhandlede Tilfælde vil, ligesom i det forrige Tilfælde, Elektronernes absolute Hastighed ikke forandres ved »Sammenstødet«. Vinklen ft vil derimod, foruden af Elektronens absolute Hastighed r og af Afstanden a (se Side 31), ogsaa afhænge af Vinklen r mellem Molekylets Akse og en Plan vinkelret paa Elektronens Bevægelsesretning før Sammenstødet, samt af Vinklen v mellem Projektionen af denne Akse paa en saadan Plan og Forbin- delseslinien mellem Projektionerne af Metalmolekylet og af Elektronen før Stødet paa den samme Plan. Den Kraft paa Enhed af Masse, hvormed et Metalmolekyle paavirker en Elektron, dersom Molekylet antages at være et elektrisk System som det ovenfor omtalte, vil i f* • i • * R. Størrelse være hvor p er Radiusvektoren fra Molekylet til Elektronen og $>' Vinklen mellem denne Radiusvektor og Molekylets Akse. I det Tilfælde, Metalmolekylet antages at være en Magnet, vil v'), hvor r som sædvanlig betegner (r er i det omhandlede Tilfælde kon- Kraften være p Elektronens absolute Hastighed stant under Sammenstødet), og hvor p og $■' har samme Betydning som i det forrige Tilfælde, medens t' betegner Vinklen mellem Elek- *) Antagelsen af Tilstedeværelsen af saadanne Systemer (»electric-doublets«) i Lege- mernes Indre er benyttet af J. J. Thomson (Phil. Mag., vol. 20, p. 238, 1910) at- forklare forskellige af Legemernes optiske Forhold. Det kan iøvrigt bemærkes, at det er lykkedes J. H. Jeans (Phil. Mag., vol. 20, p. 380, 1910) fuldstændig at gennem- føre den mathematiske Beregning af en Elektrons Bane i en saadan »doublet«s Felt. 2) Udførlige Beregninger over en Elektrons Bevægelse i en Elementarmagnets Felt er foretagne af C. Stormer (Arch. d. Sciences phys. e natur. (4), Tom. 24, pp. 5, 113, 221 og 317, 1907) gennem numerisk Integration af de til dette Problem hørende Differentialligninger. Jvnfr. ogsaa P. Gruner (Jahrb. d. Rad. u. Elek., Bd.6, p. 149, I9°9)-