Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

38 enten med hverandre indbyrdes eller med Metalmolekylerne, vil der ikke være tilstrækkelig Aarsag til at bevirke, at Elektronernes Hastigheds- fordeling, dersom der virker ydre Kræfter eller Temperaturen ikke er konstant, kun vil afvige meget lidt fra den normale Fordeling (smig, det analoge Tilfælde Side 35). En saadan udjævnende Energiomsætning kan dels tænkes at foregaa ved Vekselvirkning (Sammenstød) mellem de fri Elektroner, der befinder sig i det stationære Felt, dels ved Variationer i Feltet; vi skal imidlertid herom blot antage, at Virkningen af Sammen- stødene mellem Elektronerne indbyrdes i Middel vil være meget ringe i Sammenligning med Vekselvirkningen mellem Metalmolekylerne og Elek- tronerne, samt at Molekylernes Kraftfelter — og ligeledes de ydre Kræfter — kun vil forandre sig meget lidt indenfor saadanne smaa Tidsrum, indenfor hvilke de enkelte Elektroner under deres Bevægelse i Middel vil have mistet næsten hele deres oprindelige Bevægelsesmængde i en bestemt Retning, Disse Antagelser synes nu, som ovenfor berørt, med Tilnærmelse at maatte være opfyldte ved de virkelige Metaller. For det første maa man nemlig antage, at Vekselvirkningen mellem Elektronerne og Metal- molekylerne vil være langt større end Vekselvirkningen mellem de fri Elektroner indbyrdes paa Grund af disse sidstes ringe »Størrelse« i For- hold til Molekylerne (de enkelte Molekyler antages jo nemlig at indeholde et meget stort Antal bundne Elektroner og synes saaledes at maatte opfattes som store Systemer i Forhold til de enkelte Elektroner), og idet Antallet af fri Elektroner i det højeste kan være af samme Stør- relsesorden som Molekylernes Antal (Antagelsen af et væsentlig større Antal fri Elektroner vilde nemlig ikke være forenelig med de eksperi- mentelt fundne Værdier for Metallernes Varmefylde 1)). For det andet maa Bevægelserne af et Molekyle, betragtet som en Helhed, i Middel være mange Gange langsommere end de enkelte Elektroners Bevægelse paa Grund af Elektronernes ringe Masse i F'orhold til Molekylernes (et Metalmolekyles Masse er c. 105 Gange saa stor som en Elektrons); og idet der endvidere kun synes at kunne være en yderst ringe direkte Vekselvirkning mellem de fri Elektroner og de enkelte i Mole- kylerne bundne Elektroner (man maatte ellers vente en Fordeling af Energien imellem dem, der svarede til den statistiske Mekaniks Love (se Side 10)), maa Molekylernes Kraftfelter antages at kunne betragtes som stationære overfor Elektronernes Bevægelser. Vi skal nu betragte de fri Elektroners af hverandre uafhængige Bevægelse i et saadant stationært Kraftfelt. Idet det elektriske Poten- tial i et Punkt (x, y, z) i det Indre af Metallet, hidrørende fra Metal- molekylernes Kraftfelter, betegnes ved X, vil Elektronernes Fordeling i Se f. Eks. y. H. Jeans: Phil. Mag., vol. 17, p. 793, 1909.