Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

40 (22) hvor Ko og To betegner Værdierne for K og T i et Punkt (^c> Jo, ■s'o), beliggende indenfor det betragtede Volumenelement dV, og hvor cp betegner de ydre Kræfters Potential. Idet ep tænkes valgt saaledes, at det er O i Punktet jy0, z0\ vil Fordelingen i et Punkt (x,y, z) — (^o + JVo #o + ^i), der ligger meget nær ved Punktet (^o, y0, #o), med Bortkastning af smaa Størrelser af samme Orden som Produkter af xr, yr og zx, kunne skrives Idet nu saavel X som ep her antages at være konstante Funktioner af x, y og z, vil Fordelingen j\ være stationær (smig. Side 18); og de Elektroner, der til et vist Tidspunkt hører til denne Fordeling, vil der- for vedblive at svare til en Fordeling, der udtrykkes ved (22). De Elektroner, der til et vist Tidspunkt hører til Restfordelingen vil derfor ogsaa vedblivende høre til denne sidste Fordeling. Idet nu endvidere Fordelingen fr, der i ethvert Punkt (x, y, z) er symmetrisk med Hensyn til Hastighedskoordinaternes Begyndelsespunkt, ikke vil give Anledning til nogensomhelst samlet Bevægelse af Elektronerne, behøver vi ved Beregningen af Elektronernes samlede Bevægelse der- for kun at betragte Restfordelingen. Vi skal nu her enkeltvis betragte de forskellige Aarsager, der bevirker Elektronernes samlede Bevægelse. Vi skal først betragte det Tilfælde, hvor der ikke virker ydre Kræfter, og hvor Elektronernes samlede Bevægelse derfor kan betragtes som hidrørende fra en Art »fri Diffusion« fra saadanne Steder i Me- tallet, hvor deres Koncentration er større, til saadanne, hvor den er lavere. I dette Tilfælde vil for hver enkelt Elektron Summen a af dens kinetiske Energi og dens potentielle Energi med Hensyn til Metalmolekylerne være konstant. Antallet af Elektroner i Volumenelementet dV, hvis Energi ligger mellem a og a + da, skal vi betegne ved N[a}dadV. Det Antal Elektroner med Energi mellem a og a da, der i Tidsenheden gaar igennem et Fiadeelement dS vinkelret paa Jf-aksen, hvis Dimensioner skal antages store i Forhold til de enkelte Metalmolekylers, og som tænkes at befinde sig i Nærheden af Punktet (x0, y<, z0), — hvilket