Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

6o som ovenfor bemærket, ikke nogen direkte Sammenligning med Erfa- ringerne paa Grund af de i dem indgaaende ubekendte Størrelser; heller ikke den Maade, hvorpaa Ledningsevnerne varierer med Tempe- raturen, kan forklares uden at indføre særlige Antagelser. Det maa i denne Sammenhæng bemærkes, at de i det foregaa- ende ud fra specielle simple Antagelser udledte Formler for Elek- tricitetsledningsevnen ikke, dersom man antager, at de i Formlerne ind- gaaende Konstanter TV og C, resp. I, er uafhængige af Temperaturen, kan bringes i Overensstemmelse med den Maade, hvorpaa Metallernes Elek- tricitetsledningsevne eksperimentelt findes at variere med Temperaturen. — (Ligning (9) viser saaledes, at Elektricitetsledningsevnen, dersom Nog C ikke antages at variere med Temperaturen, i alle de betragtede Tilfælde (d. v. s. for alle n~^> 2) højst vil aftage ligesaa hurtigt som medens derimod Ledningsevnen for de fleste rene Metaller af- tager tilnærmelsesvis som — Dette er imidlertid næppe andet end, hvad man paa Forhaand kunde vente, idet Forholdene for Elektroner- nes Bevægelser i Metallerne sikkert maa antages i Virkeligheden at være meget indviklede og paa meget indviklet Maade at kunne for- andre sig med Temperaturen x). De eksperimentelle Resultater er ogsaa her langt mere uensartede end i det ovenfor omtalte Tilfælde; navnlig er der her en langt større Forskel paa Legeringernes og de rene Metallers Forhold. Mange Lege- ringers Ledningsevne er saaledes langt ringere end de rene Metallers, ’) J- Koenigsberger (Jahrb. d. Rad. u. Elek,, Bd. 4, p. 158, 1907) og J. Koenigsberger og K Schilling (Ann. d. Phys„ Bd. 32, p. 179, 1910) har forsøgt udfra Elektrontheorien at forklare den Maade, hvorpaa de faste Stoffers Elektricitetsledningsevne varierer med Temperaturen. De nævnte Forfattere betragter Tilstedeværelsen af de fri Elek- troner i Metallet som et Resultat af en Dissociationsproces af Metalmolekylerne °g antager derfor, at den Maade, hvorpaa Antallet N af fri Elektroner i Volumen- enheden forandrer sig med Temperaturen, kan beregnes ud fra almindelige thermo- clynamiske Betragtninger, Udfra en saadan Antagelse kan man vel forklare, at Elektricitetsledningsevnen hos næsten alle undersøgte Stoffer besidder et Maksimum for en bestemt Temperatur (hos de rene Metaller er denne Temperatur dog i hvert Tilfælde meget lav); men for at opnaa en nærmere Overensstemmelse med Erfaringerne maa de nævnte Forfattere (se f. Eks, Ann. d. Phys., loc. cit., p. 218) yderligere indføre passende Antagelser om den fri Middelvejlængdes Forandring med Temperaturen —(de nævnte Forfattere bygger paa et Udtryk for Elektricitetsledningsevnen, der svarer til Lorentz's Theori; Forholdene vilde iøvrigt i den omhandlede Henseende ikke blive bedre, dersom man gik ud fra et Udtryk for æ svarende til Ligningen (9), idet man da maatte gøre lignende Antagelser om Forandringen af C med Temperaturen) —, Antagelser, for hvilke de ikke giver nogen theoretisk Begrundelse.