Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad
Forfatter: Niels Bohr
År: 1911
Forlag: J. Jørgens & Co.
Sted: København
Sider: 120
UDK: 537 Boh TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000220
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6o
som ovenfor bemærket, ikke nogen direkte Sammenligning med Erfa-
ringerne paa Grund af de i dem indgaaende ubekendte Størrelser;
heller ikke den Maade, hvorpaa Ledningsevnerne varierer med Tempe-
raturen, kan forklares uden at indføre særlige Antagelser.
Det maa i denne Sammenhæng bemærkes, at de i det foregaa-
ende ud fra specielle simple Antagelser udledte Formler for Elek-
tricitetsledningsevnen ikke, dersom man antager, at de i Formlerne ind-
gaaende Konstanter TV og C, resp. I, er uafhængige af Temperaturen, kan
bringes i Overensstemmelse med den Maade, hvorpaa Metallernes Elek-
tricitetsledningsevne eksperimentelt findes at variere med Temperaturen.
— (Ligning (9) viser saaledes, at Elektricitetsledningsevnen, dersom Nog
C ikke antages at variere med Temperaturen, i alle de betragtede
Tilfælde (d. v. s. for alle n~^> 2) højst vil aftage ligesaa hurtigt som
medens derimod Ledningsevnen for de fleste rene Metaller af-
tager tilnærmelsesvis som — Dette er imidlertid næppe andet end,
hvad man paa Forhaand kunde vente, idet Forholdene for Elektroner-
nes Bevægelser i Metallerne sikkert maa antages i Virkeligheden
at være meget indviklede og paa meget indviklet Maade at kunne for-
andre sig med Temperaturen x).
De eksperimentelle Resultater er ogsaa her langt mere uensartede
end i det ovenfor omtalte Tilfælde; navnlig er der her en langt større
Forskel paa Legeringernes og de rene Metallers Forhold. Mange Lege-
ringers Ledningsevne er saaledes langt ringere end de rene Metallers,
’) J- Koenigsberger (Jahrb. d. Rad. u. Elek,, Bd. 4, p. 158, 1907) og J. Koenigsberger og
K Schilling (Ann. d. Phys„ Bd. 32, p. 179, 1910) har forsøgt udfra Elektrontheorien
at forklare den Maade, hvorpaa de faste Stoffers Elektricitetsledningsevne varierer
med Temperaturen. De nævnte Forfattere betragter Tilstedeværelsen af de fri Elek-
troner i Metallet som et Resultat af en Dissociationsproces af Metalmolekylerne
°g antager derfor, at den Maade, hvorpaa Antallet N af fri Elektroner i Volumen-
enheden forandrer sig med Temperaturen, kan beregnes ud fra almindelige thermo-
clynamiske Betragtninger, Udfra en saadan Antagelse kan man vel forklare, at
Elektricitetsledningsevnen hos næsten alle undersøgte Stoffer besidder et Maksimum
for en bestemt Temperatur (hos de rene Metaller er denne Temperatur dog i hvert
Tilfælde meget lav); men for at opnaa en nærmere Overensstemmelse med Erfaringerne
maa de nævnte Forfattere (se f. Eks, Ann. d. Phys., loc. cit., p. 218) yderligere indføre
passende Antagelser om den fri Middelvejlængdes Forandring med Temperaturen —(de
nævnte Forfattere bygger paa et Udtryk for Elektricitetsledningsevnen, der svarer til
Lorentz's Theori; Forholdene vilde iøvrigt i den omhandlede Henseende ikke blive
bedre, dersom man gik ud fra et Udtryk for æ svarende til Ligningen (9), idet man
da maatte gøre lignende Antagelser om Forandringen af C med Temperaturen) —,
Antagelser, for hvilke de ikke giver nogen theoretisk Begrundelse.