Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

 6i hvoraf de er sammensatte, og forandrer sig paa ganske anden Maade med Temperaturen (smig. Tabellen Side 56) *). Vi maa her omtale, at man har forsøgt at forklare disse sidste Forhold ved at opstille en Theori, efter hvilken der skulde være en væsentlig Forskel imellem Elektricitetsledningen igennem Legeringerne og de rene Metaller, hidrørende fra, at de første ikke skulde kunne betragtes som fysisk homo- gene, men som bestaaende af smaa Dele (Krystaller) af de rene Metaller, hvoraf de er sammensatte. I Legeringerne skulde der derfor foruden den almindelige elektriske Modstand optræde en tilsyneladende Modstand, nem- lig en thermoelektrisk Polarisation, hidrørende fra Temperaturforskelle, frembragte ved ÆZ/z^r-Effekt i Berøringsfladerne mellem de omtalte Smaa- dele. En saadan Theori er uafhængig af hinanden opstillet af Lorenz, Ostwald, Rayleigh og Liebenowl 2). Senere Undersøgelser synes imidlertid bestemt at vise, at Legeringernes Forhold ikke kan forklares ved Antagelsen af en fysisk Inhomogenitet af den omhandlede Art3). Før vi forlader disse Spørgsmaal, skal vi her omtale, at Lege- ringernes Forhold synes at kunne forklares ud fra Elektrontheorien4) uden l) Angaaende de eksperimentelle Resultater vedrørende Legeringernes Ledningsevne for Elektricitet se f. Eks. W. Guertlet'. Jahrb. d. Rad. u. Elek., Bd. 5, p. 17, 1908. 2) L. Lorenz'. Wied. Ann., Bd. 13, p. 600, 1881; W. Ostwald’. Zeitschr. f. physik. Chem., Bd. 11, p. 520, 1893; Lord Rayleigh'. Nature, vol. 54, p. i$4> 1896; C. Liebenow. Zeitschr. f. Elektrochem., Bd. 4, p. 201, 1897. 3) Se f. Eks. K. Baedeker'. Die elektrischen Erscheinungen in metallischen Leitern, Braunschweig 1911, p. 47—48. 4) Vi maa her omtale et Forsøg, som R. Schenck (Ann. d. Phys., Bd. 32, p. 261, 1910) har gjort paa at forklare Forskellen mellem Legeringerne og de rene Metaller ud- fra Elektrontheorien. I Schenck's Theori opfattes Legeringerne som »faste Opløs- ninger« af det ene Metal i det andet, og det opløste Metals Molekyler antages i Middel at besidde en ligesaa stor Bevægelsesenergi som et Luftmolekyle ved samme Temperatur. Idet Molekylernes Bevægelser antages at være underkastede meget store »Gnidningsmodstande«, vil de dog kun meget langsomt bevæge sig fra Sted til Sled og derfor ikke selv tage direkte Del i Varme- eller Elektricitetsledningen; deres Bevægelser antages imidlertid at øve Indflydelse paa de fri Elektroners Be- vægelser. For det første antages Molekylernes Bevægelse at forøge »Gnidnings- modstanden« mod Elektronernes Bevægelse. For endvidere at forklare, at Lege- ringerne udviser en større Værdi for Forholdet mellem Varme- og Elektricitets- ledningsevnen end de rene Metaller, antager Schenck (loc. cit. p. 272), »at Mole- kylerne er i Stand til at afgive deres kinetiske Energi til de fri Elektroner ved Siød og saaledes at bidrage til Varmeudligningen«. Dette udtrykkes nærmere saaledes (loc. cit., p. 273): »Den kinetiske Energi, som Elektronerne i Legeringerne har at transportere, er større end i de rene Metaller; til deres egen kommer endnu den, som de har optaget ved Sammenstødene med de opløste Molekyler. Den af Elektronerne i Legeringen overførte samlede kinetiske Energi er TV — N i = ————- Gange saa stor som den i det rene Metal«. er de fri Elektroners Antal, Antallet af de opløste Molekyler i Rumfangsenheden.) I Overensstem-