Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

Potentialdifferensen mellem Endepunkterne af en Kæde, der bestaar af to Metaller P og Q, idet vi antager, at Temperaturen i Berøringsstedet mellem P og Q er T\ og mellem Q og P er T2, samt at Temperaturen i Endepunkterne xr og x2, der antages at bestaa af Metallet P, er lig Tq. Af Ligning (18) faar vi, idet vi betegner den omhandlede Potentialdifferens — den elektromotoriske Kraft i Kæden — med F, F = ?x2 — <?X1 k \ i T dK dT \ 7 e J \ K dx dx / X' xi Ved partiel Integration af det første Led under Integraltegnet faar vi og heraf 1 2 (logÆQ — ^}dT + Tt (log Kv — (Up) dT (22) Dette Udtryk adskiller sig fra det af Lorentz1} givne Udtryk ved Tilføjelsen af det sidste Led under Integraltegnet; dette Led forsvinder nemlig af Lorentz's Beregninger, fordi p. efter hans Theori har samme Værdi for alle Metaller, nemlig p = 2 (se Side 66). I Grimer s2) Theori (se Side 29) vil derimod p være forskellig for to Metaller, dersom den i denne Theori indgaaende kritiske Hastighed G, eller Forholdet mellem de to Middelvejlængder 4 og Z2, er forskellig i de omhandlede Metaller. Det af Gruner givne Udtryk for F har derfor samme Form som det i (22) givne almindelige Udtryk. Vi skal nu undersøge den Varmetoning, der finder Sted, naar der gaar en elektrisk Strøm gennem en saadan thermo- elektrisk Kæde. Tilstanden skal antages at være stationær, idet lemperaturen tænkes at blive holdt konstant i ethvert Punkt af Kæden, ved at der udefra tilføres eller bortledes Varme. — Idet Kæden antages H. A. Lorentz: Proc. Acad. Amsterdam, vol. 7, p. 453, 1905. 2) P. Gruner: Phys. Zeitschr., Bd. 10. p. 50, 1909.