Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad
Forfatter: Niels Bohr
År: 1911
Forlag: J. Jørgens & Co.
Sted: København
Sider: 120
UDK: 537 Boh TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000220
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
Varmemængde, der skal tilføres en Samling fri Elektroner, hvis sam-
lede elektriske Ladning er en Elektricitetsenhed, naar Temperaturen
skal stige en Grad.
De her udledte Udtryk for den thermoelektriske Kraft og Peltier-
og Thomson-Effekterne tillader ikke en nøjere direkte Sammenligning
med Erfaringen paa Grund af de i dem indgaaende ubekendte Stør-
relser K og — Vi skal derimod i det følgende betragte den ind-
byrdes Sammenhæng mellem de tre omhandlede Størrelser. — Vi skal
her kun omtale den Omstændighed, at Udtrykket for Thomson-Effekten
indeholder et Led, nemlig det ovenfor betragtede Led |^/e, der er
betydelig større end de iagttagne Værdier for Thomson-Effekten Der-
som man antager adskilte Sammenstød og samme Lov for Sammen-
stødene i alle Metaller og ved alle Temperaturer (se Lign. (27)), maa
man derfor, for at kunne forklare Thomson-Effekten i Overensstemmelse
med Erfaringen, antage, at de fri Elektroners Antal i Volumenenheden
i alle Metaller varierer omtrentlig paa samme Maade med Tempera-
turen, nemlig som T%; kun i dette Tilfælde vil nemlig de to Led i
Udtrykket for Thomson-Effekten omtrentlig hæve hinanden* 2). Som
det fremgaar af Ligningen (26), vil der imidlertid yderligere indkomme
Led i Udtrykket for Thorns on-EEekten, dersom u varierer med Tem-
peraturen, d v. s. dersom Metalmolekylernes Kraftfelter forandrer sig
med Temperaturen. Det kan i denne Sammenhæng bemærkes, at
Antagelsen af en saadan Forandring, efter hvad vi har omtalt i for-
rige Paragraf (se Noten Side 60), er nødvendig for at forklare den
elektriske Ledningsevnes iagttagne Afhængighed af Temperaturen.
’) Se f. Eks. J. Kunz: Phil. Mag., vol. 16. p. 781, 1908. \Kunz mener, at man kan for-
klare den omhandlede tilsyneladende Uoverensstemmelse mellem Theorien og Erfarin-
gerne ved at antage, at Elektroner, der bevæger sig gennem Metallet i Retning
fra lavere Temperatur til højere, ikke vil absorbere den samme Energi fra Metallet,
dersom de bevæger sig under Indflydelse af en ydre elektrisk Kraft, som naar de
diffunderer frit som Følge af Temperaturforskelle. En saadan Antagelse vil imid-
lertid stride imod de Hovedprinciper, der lægges til Grund for Metallernes Elek?
trontheori — og hvis Rigtighed ogsaa antages af Kunz selv paa det citerede Sted —,
nemlig at de ydre Kræfter kun vil have en meget ringe Indflydelse paa de enkelte
Elektroners Bevægelse.]
2) Se f. Eks. J. y. Thomson: The Corpuscular Theory of Matter, p. 79- [Paa det
citerede Sted angives dog, hidrørende fra den ikke fuldt nøjagtige Beregningsmaade
(den kinetiske Energi, der under en Luftarts Bevægelse føres igennem en Flade i
en bestemt Retning, er nemlig ikke lig Molekylernes Middelenergi ^kT multipli-
ceret med det Antal Molekyler, der gaar gennem Fladen, men er, som en nærmere
X
Beregning viser, | Gange saa stor), at N maa forholde sig som T2 i Stedet for
som T2.]