Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

8o Man kan i Almindelighed ikke ved Hjælp af de her anførte Be- regninger direkte finde den Energi, der absorberes i et Metalstykke, der er udsat for Varmestraaler; thi de fri Elektroners ordnede Bevægelse (og de i Molekylerne bundne Elektroners Medsvingninger) vil virke til- bage paa de ydre elektromagnetiske Felter, idet de 'foruden til Absorp- tion vil give Anledning til de Fænomener, der betegnes ved Tilbage- kastning og Brydning. Dersom man imidlertid, som ved de Anvendelser, vi i det følgende skal gøre af Ligning (i), betragter et Metalstykke, der er saa lille, at man kan se bort fra Tilbagevirkningen af dets Elek- troner paa de ydre Felter — (Metalstykket skal dog antages at inde- holde et meget stort Antal Elektroner og Molekyler, saa at man kan benytte de i de foregaaende Kapitler udførte Beregninger for den elektriske Ledningsmodstand o. s. v.; denne sidste Fordring er imidlertid forenelig med den ovenstaaende Fordring, idet Tilbagevirkningen af de enkelte Elektroner paa de ydre Felter er ganske overordentlig ringe, hvilket f. Eks. for de fri Elektroners Vedkommende hidrører fra, at de enkelte Elektroner paa Grund af deres store Hastigheder og hyppige Kræfters (i) finde, Volumen af Varmestraaler, for hvilket den i Volumenenheden tilstedeværende Energi er A — og altsaa den igennem en Fladeenhed vinkelret paa Bundtet pr. Sek. gaaende Energi er cA, hvor c er Lysets Hastighed — vil være Sammenstød kun i meget ringe Grad kan følge de ydre Indflydelse) —, vil man ved direkte Anvendelse af Ligningen at den Energimængde, der absorberes i Metalstykket, hvis vi skal betegne ved A V, dersom det udsættes for et Bundt Forsøg af Hagen og Rubens1'} over Metallernes Refleksion og Emission af Varmestraaler viser nu, at Metallernes Absorption af Varmestraaler med store Svingningstider (d. v. s. større end io —13 Sek.) virkelig kan beregnes i Overensstemmelse med Erfaringen udfra Metal- lernes elektriske Ledningsevne for stationære Strømme, det vil sige efter Ligning (1). Forsøgene viser imidlertid endvidere, at for kortere Svingningstider vil den elektriske Ledningsevne beregnet paa denne Maade ikke stemme overens med den, der findes for stationære Strømme. Vi skal nu gaa over til at beregne Absorptionen af Varmestraaler med saadanne kortere Svingningstider. Vi kan her, som ovenfor berørt, kun gennemføre Behandlingen i det Tilfælde, hvor vi antager, *) E. Hagen og H. Rubens-. Ann. cl. Phys., Bd. il, p. 873, 1903.