Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

86 Mening paa Grund af den Maade, hvorpaa det er udledt, ikke anvendeligt (smig. Side 81) overfor Straaler, hvis Svingningstider ikke er korte i Sam- menligning med de Tider, der medgaar til de enkelte Sammenstød (se Side 77). H. A. Wilson1}, der, som omtalt Side 77, ogsaa har beregnet öp udfra den ovennævnte Antagelse om Sammenstødenes Art, har ligeledes fundet et Resultat, der ikke falder sammen med Udtrykket (13). Wilson har beregnet sin Værdi for øp paa to forskellige Maader; af disse svarer den ene til den her benyttede Beregningsmaade, men den Ligning, der i Wilsons Be- regninger svarer til Ligningen (2), er, som det er forklaret Side 19, ikke rigtig; ved den anden Beregningsmaade betragter Wilson ligesom J. J. Thomson derimod de enkelte Elektroners Bevægelser og undersøger, hvor stor en Energi der i Middel absorberes af en Elektron under Tilbagelæggelsen af en enkelt fri Vejlængde mellem to paa hinanden følgende Sammenstød. Ved denne Beregning er der imidlertid ligesom ved Thomson's ikke taget Hensyn til, at den Tid, der medgaar til at gennemløbe en saadan fri Vejlængde, i Middel vil være større, naar Elektronen bevæger sig imod den ydre elektriske Kraft, end naar den bevæger sig i Kraftens Retning. Wilson's Resultater saavel for öo — Værdien for ö0 findes saaledes | Gange saa stor som Lorentz's Værdi — som for öp er derfor ikke rigtige. 2) Dersom vi i Ligningerne (12a) og (12b) sætter n = 5, faar vi Öp = ö0 I— Ön p-m' og pm Nl1 (14) bp - C>: I dette Tilfælde, der svarer til den Antagelse, at Metalmolekylerne er sm aa Magneter (se Side 35), vil, som man kan vise, Talkoeffici- enterne i Korrektionsleddet paa ö og i Udtrykket for bp (saaledes som det specielt ses ved Sammenligning med det foregaaende og det efter- følgende Eksempel) være mindre end i alle andre Tilfælde, hvor man betragter adskilte Sammenstød og ser bort fra Vekselvirkningen mellem Elektronerne indbyrdes. Den ved Lign. (14) givne Værdi for öp svarer til som J. H. Jeans2) har beregnet, nemlig den Værdi for <5p, Op — <5( , „ p'1 ni1 i 4- Ö —--------- (I4<) et Udtryk, der efter Jeans’s Mening skulde gælde i fuld Almindelighed ogsaa uden Antagelse af adskilte Sammenstød. Grunden til, at vi netop genfinder Jeans’s Udtryk ved at sætte n = 5, er forklaret i det foregaaende (se Side 33). H. A. Wilson-. Phil. Mag., vol. 20, p. 835, 1910. 2) J. H. Jeans; Phil. Mag., vol. 17, p. 778, 1909.