Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

 88 Rubens'j1) ovenfor omtalte Forsøg over Metallernes Refleksionsevne for Varmestraaler, ser man imidlertid, at der for de fleste Metaller (blandt de rene Metaller er kun Sølv undtaget) finder en Aftagen af den tilsyneladende Ledningsevne Sted for aftagende Svingningstider2). Denne Uoverensstemmelse mellem Theorien og Erfaringen hidrører efter min Mening fra, at Antagelsen om Tilstedeværelsen af adskilte Sammenstød mellem Elektronerne og Metalmolekylerne i Metallernes Indre ikke er berettiget. Dersom der nemlig finder adskilte Sammenstød Sted, vil en ydre Kraft væsentlig frembringe en Forandring i Elektronernes Bevægelse, men ikke i deres rumlige Fordeling (en saadan Forandring vil kun indtræde i den allernærmeste Nærhed af Metalmolekylerne); er Metal- molekylernes Dimensioner — de Omraader, indenfor hvilke de paavirker Elektronerne kendeligt — derimod ikke forsvindende i Forhold til hele Metallets Volumen, vil den Ophobning af Elektronerne foran Metalmolekylerne, der finder Sted under Elektronernes samlede Bevæ- gelse (se Side 43), i væsentlig Grad kunne forandre Elektronernes rum- lige Fordeling, og der vil derfor i dette Tilfælde foruden den Virkning, der skyldes Elektronernes Enerti og som betragtet for sig vil frem- bringe en effektiv negativ Dielektricitetskonstant, ogsaa være en Virk- ning hidrørende fra Elektronernes Forskydning i Metalmolekylernes Kraftfelter (ikke at forveksle med Metalmolekylernes Polarisation, hid- rørende fra de bundne Elektroners Bevægelse, hvilken, ved Sving- *) E. Hagen u. H. Rubens: Ann. d. Phys., Bd. 11, p. 884, 1903. 2) Jvnfr. Drude', loc. cit., p. 944. [Den her omhandlede Aftagen af den tilsyneladende Ledningsevne er af flere senere Forfattere (se f. Eks. J. H. Jeans Phil. Mag., vol. 17, p. 779; J9°9) opfattet som værende i Overensstemmelse med en Elektrontheori af den her behandlede Art, idet den er blevet betragtet som hidrørende fra en Aftagen af den effektive Ledningsevne beregnet ved Hjælp af Absorptionskoeffi- cienten (smig, ovenfor Side 83). Man har ad denne Vej, ved Hjælp af saa- danne Udtryk for trp som de i det foregaaende omtalte (Lign. (13')—(14')), søgt at beregne Antallet H af fri Elektroner i Volumenenheden af de forskellige Metaller; dette Antal er nemlig den eneste paa Forhaand ubekendte Størrelse, der indgaar i de omhandlede Formler. De Værdier for TV, man paa denne Maade har beregnet, er for de fleste Metallers Vedkommende større end saadanne Værdier, der lader sig forene med de eksperimentelt fundne Værdier for Metallernes Varmefylde (se Jeans'-, loc. cit., p. 780). Den her omtalte Brug af de omhandlede Formler er imid- lertid, som vi ovenfor har set, ikke tilladelig, idet den Indflydelse paa den tilsyne- ladende Ledningsevne, beregnet udfra Metallernes Refleksionskoefficienter, der hid- rører fra den effektive Dielektricitetskonstant (se Side 83), er af modsat Tegn og af lavere Størrelsesorden end den, der hidrører fra Forandringen i den tilsyne- ladende Ledningsevne, beregnet ud fra Absorptionskoefficienterne.]