Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

Forfatter: Niels Bohr

År: 1911

Forlag: J. Jørgens & Co.

Sted: København

Sider: 120

UDK: 537 Boh TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000220

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
89 ningstider som de her omhandlede, vil være af yderst ringe Indflydelse (se forrige Side)), der betragtet for sig vil frembringe en positiv Dielektricitetskonstant. § 2- Emission af Varmestraaler. Dersom en Elektron har en retlinet Bevægelse med konstant Hastighed, vil den ikke udsende Energi; i et saadant Tilfælde vil nemlig det Elektronen omgivende elektromagnetiske Felt, som man kan udtrykke det, føres med Elektronen under dennes Bevægelse. Anderledes forholder det sig derimod, dersom Elektronens Hastig- hed forandres enten i Størrelse eller Retning; i dette Tilfælde vil nem- lig Elektronen udsende Energi, hvilket man kan udtrykke ved at sige, at en Del af Elektronens elektromagnetiske Felt vil løsrive sig fra Elektronen og forplante sig bort i det omgivende Rum i alle mulige Retninger med Lysets Hastighed. Idet vi her antager, at Elektronernes absolute Hastighed vil være meget ringe i Forhold til Lysets Hastig- hed c, vil den Energi, der paa denne Maade udsendes af en Elektron i Tiden dt være ligx) - (i6) hvor j betegner den absolute Værdi for Elektronens Acceleration. Denne Energimængde er beregnet som den Energimængde, der vil sendes ud igennem en lukket Flade, hvis Afstand fra Elektronen er stor i Sammenligning med saadanne Afstande, indenfor hvilke de Kræfter, der stammer fra Elektronens medførte Felt, har en mærkelig Værdi. Et Stykke Metal, i hvilket de fri Elektroners Bevægelse paa Grund af Sammenstødene — Paavirkningen fra Metalmolekylernes Kraftfelter — er underkastet store, hurtigt paa hinanden følgende For- andringer, vil derfor være Stedet for en Udsendelse af Energi. Vi skal nu nærmere undersøge Størrelsen af denne Energiudsendelse og den Maade, hvorpaa den fordeler sig paa Straaler med forskellige Svingningstider. Som omtalt i det foregaaende har Lorentz behandlet Se f. Eks. H. A, Lorentz: Theory of Electrons, p. 52, Lign. (82). [I den citerede Formel er anvendt en anden Enhed for Elektricitetsmængder end den, vi her be- nytter (abs. elektrostatisk Maal), hvilket bevirker, at Udtrykket for den omhandlede Energimængde er divideret med 4,1.]