Lærebog i Jordarbejde og Fundering
til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole

116 Dykkere. man ved Funderingen anvender en Dykkerklokke, hvor Fundamentet opføres inden i Arbejdsrummet, der efterhaanden hæves opad. Det samme Arbejds- kammer kan da atter anvendes ved Opførelse al et andet Fundament. Mens man ved de ældste Dykker- klokker maatte gaa ned under Randen for at komme ind i Klokken, bygges denne nu med Passagerør og Luftsluse som ovenfor omtalt. Dykkerklokken byg- ges udelukkende af Jern og inaa ophænges i Kæder fra et fast eller flydende Stillads. Dykkerklokken egner sig nærmest til Arbejde i Vand, derimod kan man ikke gaa ret dybt ned i Grunden, selv om denne er blød; Klokken er nemlig ikke tung nok til al overvinde synderlig stor Gnidning. Hvor et Funda- ment skal føres dybt ned i Grunden, vil Sænke- brønde derfor være at foretrække. Til mindre Arbejder, der skal udiøres under Vand benyttes ofte Dykkere, der iløres en vandtæt Dragt, som bestaar af to Lag Bomuld eller Lærred med Gummiindlæg. Dragten er i eet Stykke til Halskraven og slutter tæt om Haandleddene ved ela- stiske Baand. Over Hovedet har Dykkeren en Kob- berhjelm med een eller tre Ruder, hvoraf den mid- terste kan aabnes, saa at Dykkeren kan trække Vejret direkte eller tale med Folk, naar han er over Vandet. Hjelmen er fastskruet i en øverst paa Drag- ten anbragt Halsring; frisk Luft tilføres gennem en fra Hjelmen udgaaende Spiralslange; ved dennes Ind- munding i Hjelmen findes en Fjederventil, der aab- nes indad, saaledes at Vandet holdes ude, selv om Slangen brister. Paa Fødderne har Dykkeren Sko med Blysaaler og paa Bryst og Ryg Blylodder lor at modvirke Opdriften. Den overflødige Luft føres bort gennem en Udstrømningsventil i Hjelmen. Luften