Lærebog i Jordarbejde og Fundering
til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole
Forfatter: A. C. Hoff, H. J. Nielsen
År: 1908
Forlag: Trykt hos Akts. Peder Andersen
Sted: København
Sider: 117
UDK: 693.13
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
Jordberegning.
Liniens
Statione-
ring.
De Jordarbejder, der skal behandles, kan deles i
to Slags, nemlig Jordarbejder med udpræget Længde-
retning som Veje, Jernbaner, Kanaler og Diger, hvor
Udstrækningen i Længden er stor i Forhold til Jord-
værkets Brede, og Jordarbejder, der foretages paa en
Plads, hvor der ikke er saa stor Forskel paa Ud-
strækningen i de forskellige Retninger.
Ved Jordarbejder med udpræget Længderetning,
gaar man i Reglen ud fra Jordværkets Midtlinie, der
afsættes i Marken og indmaales paa Kortet. Midt-
linien stationeres, d. v. s. der afsættes i Marken
Punktei' med f. Eks. 50 eller 100 Meters indbyrdes
Afstand. Punkterne afmærkes med Pæle, og Høj-
derne bestemmes ved Nivelleinent. Man tegner et
Længdeprofil af Midtlinien, idet man paa en vandret
Linie, Grundlinien, ud fra et Nulpunkt afsætter Punk-
ter i 50, 100, 150, 200 o. s. v. m Afstand. I Sta-
tionspunkterne oprejses vinkelrette paa Grundlinien,
og ud fra denne afsættes Højderne. Grundlinien
vælges liggende i et rundt Antal Meter -over daglig
Vande. For at faa Terrænujævnhederne til at træde
tydeligere frem afsætter man gerne Højderne i en
10 ä 20 Gange saa stor Maalestok som den, der be-
nyttes til Længderne, f. Eks. Længdemaalestok 1 : 2000,
Højdemaalestok 1 : 200.
Afstanden mellem Punkterne maa ikke være
større end, at man med tilstrækkelig Nøjagtighed
kan betragte Terrænets Skæring med Længdesnittet
som en ret Linie imellem to paa hinanden følgende
Stationspunkter. Er Terrænet særlig ujævnt, kan
det blive nødvendigt at indskyde Mellempunkter, der