Lærebog i Jordarbejde og Fundering
til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole

14 Jordberegning. Liniens Statione- ring. De Jordarbejder, der skal behandles, kan deles i to Slags, nemlig Jordarbejder med udpræget Længde- retning som Veje, Jernbaner, Kanaler og Diger, hvor Udstrækningen i Længden er stor i Forhold til Jord- værkets Brede, og Jordarbejder, der foretages paa en Plads, hvor der ikke er saa stor Forskel paa Ud- strækningen i de forskellige Retninger. Ved Jordarbejder med udpræget Længderetning, gaar man i Reglen ud fra Jordværkets Midtlinie, der afsættes i Marken og indmaales paa Kortet. Midt- linien stationeres, d. v. s. der afsættes i Marken Punktei' med f. Eks. 50 eller 100 Meters indbyrdes Afstand. Punkterne afmærkes med Pæle, og Høj- derne bestemmes ved Nivelleinent. Man tegner et Længdeprofil af Midtlinien, idet man paa en vandret Linie, Grundlinien, ud fra et Nulpunkt afsætter Punk- ter i 50, 100, 150, 200 o. s. v. m Afstand. I Sta- tionspunkterne oprejses vinkelrette paa Grundlinien, og ud fra denne afsættes Højderne. Grundlinien vælges liggende i et rundt Antal Meter -over daglig Vande. For at faa Terrænujævnhederne til at træde tydeligere frem afsætter man gerne Højderne i en 10 ä 20 Gange saa stor Maalestok som den, der be- nyttes til Længderne, f. Eks. Længdemaalestok 1 : 2000, Højdemaalestok 1 : 200. Afstanden mellem Punkterne maa ikke være større end, at man med tilstrækkelig Nøjagtighed kan betragte Terrænets Skæring med Længdesnittet som en ret Linie imellem to paa hinanden følgende Stationspunkter. Er Terrænet særlig ujævnt, kan det blive nødvendigt at indskyde Mellempunkter, der