Lærebog i Jordarbejde og Fundering
til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole

20 Naar r = 2n afsættes efter Tegningens Maale- stok, vil Firkantens Areal være A — n (A Fj C EJ. Vælges nn f. Eks. n = 10 m, faas Arealet ved at maale Summen A Fj -j- C Et paa Tegningens Læng- demaalestok og multiplicere det fundne Tal med 10. Man kan nøjes med at trække Linierne BF1 og DEj AC, naar man bruger en Lineal, hvis Brede er 2 n, altsaa i ovenstaaende Exempel 20 m, maalt i Tegningens Maalestoksforhold. Linealen, hvis Kanter er forsynede med Inddelinger, svarende til Tegningens Maalestok, lægges saaledes, at den ene Kant gaar gennem A, den anden gennem C (Fig. 7). Længderne A Fx og C E, aflæses direkte paa Maale- stokken. Dersom Terrænlinien er en brudt Linie, bliver Tværsnittet ikke en Firkant, men en Mangekant. Denne kan ved den fra Geometrien kendte Frem- gangsmaade forvandles til en Firkant med samme Areal, hvorefter Firkanten kan behandles som oven- for omtalt. Er Arealet meget uregelmæssigt, kan det maales ved, at man deler det i Strimler af samme Brede, f. Eks. 1 m. I Fig. 8 er Strimlernes Brede b, medens Deleliniernes Længder er h0, h1; h2....... Det sam- lede Areal bliver da A = (h0 -j- hj -j-^- (h1-|-h2) +.........+ 9 (hn -i + hn) = b (~h0 -j- ht J- h2 -|- h.3 +........+ hn-1 + h hn). Man kan altsaa summere Deleliniernes Længder i Passeren, idet der af de to yderste kun tages Halv-