ForsideBøgerLærebog i Jordarbejde og … Tekniske Selskabs Skole

Lærebog i Jordarbejde og Fundering
til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole

Forfatter: A. C. Hoff, H. J. Nielsen

År: 1908

Forlag: Trykt hos Akts. Peder Andersen

Sted: København

Sider: 117

UDK: 693.13

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 138 Forrige Næste
22 H og Tusindedele paa en op til Rullen anbragt Nonius, der er fastgjort til Stangen A. Spidsen F føres derpaa rundt langs Figurens Omkreds til Udgangspunktet, hvorefter Stillingen igen aflæses. Under Forudsætning af, at Rullen, paavir- ket af Gnidningsmodstanden fra Papiret, drejer sig fuldstændigt, vil Figurens Fladeindhold faas ved Multiplikation af Forskellen mellem Aflæsningerne med en konstant Størrelse, der enten kendes eller kan findes ved Maaling af et bekendt Areal. Antages det, at Begyndelsesstillingen er 2,735, da aflæses 2 paa Skivens Skala, 73 paa Rullen og 5 paa Nonius. Dersom Aflæsningen, efter at Stiften F er ført rundt om Figuren, er 8,274, vil Antallet af Om- drejninger, som Rullen har gjort, være 8,274 4- 2,735 = 5,539, forudsat, at Skiven har drejet sig mindre end 1 Omdrejning. Forskellen 5,539 multipliceret med Planimetrets Konstant giver det søgte Areal. Til Forstaaelse af Planimetrets Konstruktion be- mærkes, at en ret Linie A B af Længden 1, der be- væger sig hen i Stillingen A, Bx (Fig. 10), beskriver derved et Areal, som er lig Liniens Længde multi- pliceret med den Vejlængde, Liniens Midtpunkt M har tilbagelagt i en Retning, vinkelret paa A B. Be- vægelsen fra Stillingen A B til A, B, kan nemlig tænkes foregaaet ved, at A B først er parallelforskudt til A2 B2, saaledes at M falder i M1; og derefter drejet om Mj til Stillingen Ax B,. Ved Parallelforskydnin- gen beskrives Parallellogrammet A A2 B2 B, hvis Areal er a . 1, hvor a er [Afstanden mellem AB og A2B2; ved Drejningen beskrives de lige store Udsnit A2 M, At og Bx Mx B2, af hvilke det første subtraheres fra Parallellogrammet, medens det sidste adderes dertil. Det beskrevne Areal bliver altsaa lig Parallellogram-