Lærebog i Jordarbejde og Fundering
til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole

70 Brønde Grundens Beskaffen- hed Hvor det gælder om at skaffe sig særlig paa- lidelige Oplysninger om Grundens Beskaffenhed, kan man anvende Gravning af Brønde, navnlig hvis Dybden ikke skal være ret stor; Bekostningen ved Brøndgravning vokser nemlig stærkt med Dybden. Brønde til Grundundersøgelser graves i Beglen kva- dratiske, navnlig dersom der skal bruges Afstivning med Planker, da disse saa er lettere at anbringe. Brønden maa være saa stor, at en Mand kan komme til at arbejde i den med Spade og Skovl, altsaa ca. 1,50 m i Tværmaal. Efter Jordens Beskaffenhed skelner man mellem god, middelgod og slet Byggegrund. Til (jod Byggegrund regnes fast Klippe, naar den ikke forvitret eller er aflejret i hældende Lag. Desuden henregnes hertil groft Sand, Grus og Blan- dinger af disse med mindre end 3O°/o Ler, naar disse Materialer ligger i deres naturlige Lejringsforhold og ikke er udsatte for Bortskylning, samt fastlejret Ler, naar det ikke er udsat for Udblødning. Til middelgod Byggegrund regnes fmere Sand, grovere Sand og Grus, hvor der kan komme Vand til, samt Blandinger af Sand og Grus med mere end 3O°/o Ler. Til slet Byggegrund hører opfyldt Grund, Muld- jord, Torv, Dynd, plastisk Ler samt lint ler- og vand- holdigt Sand, det saakaldte Flydesand. 1 Almindelighed kan man som tilladelig Be- lastning regne for god Byggegrund 2—4 kg/cm2 middelgod Byggegrund 1—2 — Man bør altid undersøge Tykkelsen af de Jord- lag, man vil hygge paa. Fast Klippegrund betragtes i Reglen som god Byggegrund, naar Laget er mindst