Lærebog i Jordarbejde og Fundering
til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole

81 Fundamentets Form afhænger meget af det Ma- teriale, man bruger dertil, og som her i Lan- Landet i Almindelighed er store Sten, Beton eller Murværk. Til de nævnte Materialier anvendes saa godt som altid hydraulisk Mørtel. Hydraulisk kaldes Mørtlen, naar den har den Egenskab at kunne hærdne uden Luftens Tilgang og altsaa ogsaa under Vand, i Modsætning til Luftmørtel, der kræver at- mosfærisk Luft for at kunne hærdne. Luftmørtel eller Kalkmørtel er en Blanding af Kalk, Sand og Vand. Kalken forekommer i Naturen som kulsur Kalk (Kalksten). Naar denne opv -rmes stærkt, uddrives Kulsyren, og den brændte Kalk faar den Egenskab, at den, læsket med Vand og dernæst blandet med Sand, optager Kulsyre fra Luften og omdannes til kulsur Kalk. Sandet tjener til at gøre Massen porøs, saa at Luften lettere kan komme til at virke ind i Murværket. Under Vand kan Kalkmørtel ikke anvendes, da der her ikke findes den til Mørtlens Hærdning nød- vendige Kulsyre; her maa anvendes hydraulisk Mør- tel. Denne kan faas, ved at Kalken bliver blandet med Stoffer, der bevirker, at Blandingen omdannes til en fast Masse, der er uopløselig i Vand. Et saa- dant Stof er f. Eks. kiselsur Lerjord (Flint), den mest almindelige Urenhed i Kalken. De Stoffer, der gør Mørtlen hydraulisk, kan ■enten blandes med Kalken efter Læskningen, altsaa umiddelbart før Brugen, eller være i Forbindelse med den inden Brændingen. Af de Stoffer, der .tilblandes d n læskede Kalk, skal her nævnes Tras, en Stenart, der indeholder en Betydelig Mængde Kiselsyre og Lerjord, og som fin- des i store Lag ved Rhinen og Mosel. Den pulve- 6 Mørtel.