Lærebog i Jordarbejde og Fundering
til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole

90 værket (Fig. 65). Fundamentets Brede gøres noget større end den ovenfor værende Mur, som Regel ikke mindre end 0,6 å 0,7 m. Saadanne Fundamenter brugtes tidligere meget til Landbygninger, men bru- ges saa at sige ikke mere her i Landet. Beton og Almindelige Mursten — eller endnu bedre Klin- Murværk. ^er — geton er jier j Landet hyppigst be- nyttede Materiale til Fundamenter; disse Materialier har den Fordel, at de giver et mere ensartet Fun- dament, og dette kan formes og dimensioneres netop, som Forholdene kræver det. Underfladen af Fundamentet lægges vinkelret paa Retningen af det Tryk, der kommer fra Byg- ningen. Hvor Trykket alene hidrører fra Tyngden, bør Underfladen altsaa være vandret. Findes der ogsaa Sidetryk, som ved Beklædningsmure eller Ende- piller for Hvælvinger, bliver Underfladen skraa. Man kan dog lade Underfladen være vandret, selv om Trykkets Retning er lidt skraa, naar det kun ikke afviger mere end 15° fra den lodrette Linie; man regner da, at Trykkets vandrette Komposant ophæves af Gnid- ningsmodstanden mellem Jorden og Fundamentets Underflade. Ved almindelige Bygninger — Beboelseshuse — vil Belastningen paa Fundamentet sjældent være saa stor, at Fundamentet behøver at være meget bredere end Murstammen, og Fundamentets Form bliver da som vist i Fig. 66. Naar Murstammen er 3 Sten tyk (75 cm) vil det som Regel være tilstrækkeligt at gøre Breden 1,0 —1,2 m, og Højden kan da være ca. 0,6 m. Er Bygningen derimod stærkt belastet, f. Eks. Lagerhuse, Fabriksbygninger, er Bygværket af særlig svær Konstruktion, f. Eks. en Dampskorsten, et