Lærebog i Jordarbejde og Fundering
til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole

92 Siyngværk nok til at kunne optage den her optrædende Træk- spænding. En i Princippet hermed beslægtet Konstruktion er Slyngværket; det tjener til at forøge Fundamen- tets Brede, uden at man behøver at gaa synderlig dybere, og anvendes mest hvor Grundvandet eller vanskelige Jordbundsforhold (f. Eks. Flydesand) gør det ønskeligt ikke at grave ret dybt. Det bestaar af Tømmer eller Planker, anbragt Side om Side i en eller lo Retninger under Fundamentet og rækkende uden for dettes Yderkanter. Træet maa naturligvis ligge under Grundvandspejlet, da det ellers vil raadne. Større Fremspring end 20 å 30 cm kan Slyngværket i Almindelighed ikke taale, og det forøger derfor ikke Fundamentets bærende Flade meget. Hovedfordelen , j ved Slyngværket er den, at Trykket bliver jævnt for- * delt. Det bør dog kun anvendes, hvor Grunden er nogenlunde ensartet og kun ved Bygninger, der ikke udøver noget betydeligt Tryk paa Grunden. Ved lette Bygværker, hvor Trykket i Fun- damentet er mindre end 1 kg/cm2 kan Slyngværket « dannes af to Lag 8—10 cm tykke Planker, anbragt i to hinanden krydsende Lag. Ved større Belastning kan der bruges to Lag Tømmer med overliggende Plankedæk (Fig 09). Naar Grunden er udgravet til Højde med Underkanten af det øverste Lag Tømmer, udgraves der for det nederste Lag Render med 1 — 1,5 m Afstand, og i disse Render lægges Tværstrøer med 15 — 25 cm Sidelinie. Oven paa disse kommer Langstrøer, der befæstes til Tværstrøerne med Spids- bolte. Efter at Rummet mellem Langstrøerne er op- fyldt med Grus, Sand, stampet Ler, Beton el. lign., lægges oven paa det hele el Dæk af 6—12 em Planker, som belæstes til Langstrøerne ved Spiger.