Lærebog i Jordarbejde og Fundering
til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole
Forfatter: A. C. Hoff, H. J. Nielsen
År: 1908
Forlag: Trykt hos Akts. Peder Andersen
Sted: København
Sider: 117
UDK: 693.13
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
kommer paa hver Pæl, er mindre end Gnidnings-
modstanden mellem Pælen og Jorden; herved spiller
den vandrette Komprimering af Jordlagene en be-
tydelig Rolle, da den bidrager meget til at forøge
Gnidningsmodstanden.
Pælene er af Træ, af Jern eller af Jernbeton.
For Træpæle gælder den Regel, at de stadig skal
være under Grundvandspejlet, da de i modsat Fald
vil raadne. Da man ofte kan være udsat for en
senere Sænkning af Grundvandspejlet, bør man
helst anbringe alt Træværk i en Dybde af mindst
0,3 å 0,5 m under laveste Vandspejl, det er da
næsten uforgængeligt. Pælene bringes ned i Grun-
den ved Ramning, Skylning eller Skruning.
Træpæle. Til Træpæle bruges oftest Gran eller Fyr, der
egner sig godt dertil paa Grund af deres slanke
Vækst, forholdsvis store Styrke og Prisbillighed.
Pælene er enten firkantede eller runde, helst af bar-
kede. Pælenes Længde er det ofte vanskeligt at
fastsætte; den bestemmes bedst ved Ramning af
Prøvepæle, men forøvrigt kan man ved Jordboringer
nogenlunde bestemme, hvor lange Pælene behøver at
være. Det Stykke, Pælen skal rammes ned i det
faste Lag, er sjældent mere end 1/6 af Pælens
Længde, hyppigt mindre. Der maa beregnes en
Overlængde til Renskæring af Pælehovedet og til Til-
dannelse af Tap. Man anvender sjældent Pæle, del-
er mere end 15—20 m lange. Kan de ikke faas
i een Længde, kan de samles af to Stykker, f. Eks.
ved et stumpt Stød med en inddreven Jerntap (Fig.
73). Pæleenderne forsynes med Jernringe, der skal
hindre en Sprængning af Pælen under Neddriv-
ningen. En saadan Samling bøl' kun foretages med