Katalog over den første alm jydske Industriudstilling i Aarhus 1876
År: 1876
Forlag: Brødr. Backhausen
Sted: Aarhus
Sider: 85
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vejledning for Besøgende
i
Aarhus
Aarhus By ligger i en mod Øst aaben Dal, der er bredest ved
Havet og derfra strækker sig langt ind i Landet. Den yderste Del
af Dalen gjennemstrømmes af en Aa, som danner Afløbet fra Bra-
brand Sø, og langs med denne Aa er Aarhus bygget, saaledes at
den ældste Del af Byen ligger Nord for den. Byens Midtpunkt er
Store- og Lille-Torv, hvorfra Hovedgaderne udgaa: Mejlgade mod
iNord, Vestergade mod Vest og — i den sydlige Del af Staden —
Søndergade og de dermed parallelle Frederiksgade og Fredensgade
mod Syd. Forbindelsen mellem de to ved Aaen skilte Dele af
Byen sker ad fire Broer, af hvilke Frederiksbro og Mindebro ere
de betydeligste. En Broforbindelse mellem Søndergade, som ved sin
Forlængelse, den i de sidste Aar bebyggede Ryesgade, fører lige løs
paa Jernbanegaarden, og det fra Store-Torv udgaaende St. Clemens-
torv hører endnu kun hjemme i Projekternes Verden (Luftbroen).
Aarhus By frembyder kun faa brede og lige Gader; men Mangelen
af disse bevirker, at enkelte Steder gjøre et meget malerisk Ind-
tryk, saaledes Udsigten fra Frederiksgade ned mod Lille-Torv,
hvor den anselige „Meulengrachtske Gaard“ ses i Baggrunden,
samt Udsigten langs med Aaen, hvor man i flere Henseender min-
des om de hollandske Byer. *
Ifølge den almindelige Folketælling i 1870 havde Aarhus i
dette Aar ca. 15,000 Indbyggere; en af Kommunen i 1875 foran-
staltet Tælling udviste henved 20,000, og der er altsaa Rimelighed
for, at Byen nu er Kongerigets næststørste By, saafremt man da
lader det med Kjøbenhavn sammenbyggede Frederiksberg ude af
Betragtning. Byens Tilvæxt skyldes vel navnlig Anlæget af de
jydske Jernbaner og den forbedrede, nu udmærkede Havn, ligesom
den ogsaa ved den i 1874 stedfundne Indlemmelse af Forstaden
Frederiksbjerg, som tidligere hørte til Viby Kommune, blev stærkt