Monier-Konstruktionen
Et Jærnskelet I Cementmørtel
År: 1892
Forlag: Det Hoffenbergske Etabl.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 12
UDK: 624.4 Mou Gl. Sm.
Dens Hovedfordele og Anvendelse i Hus-, Bro-, Kloak- og Vejbygning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Blandt de mange ny Systemer, der i Bygningskonstruk-
tionen i de senere Aar ere fremkomne, har i Udlandet særlig
Monierkonstruktionen gjort sig bemærket ved de mange For-
dele denne ny Byggemaade byder. Systemet, der bestaar af
et Jærnskelet af Rundjærnstænger eller Profiljærn indstøbt i
Cementmørtel, udmærker sig, fremfor de mange ganske ny
Maader, der fremkomme, ved de Erfaringer man nu i en Aar-
række har haft Lejlighed til at gjøre. Dette System vil jo
tilmed være mindre farligt end saa mange andre ny, idet det
kun er baseret paa en Samarbejden af 2 Materialier, Cement
og Jærn, der begge hver for sig ere tilstrækkeligt bekjendte
for deres gode omendskjøndt saa højst forskjellige Egenskaber,
hvilke det er Monierkonstruktionens Maal at forbinde saaledes
at der opstaar et nyt Materiale, hvor man i lige Grad ud-
nytter Cementens Modstand mod Knusning og Smedejærnets
Modstand mod Strækning.
Princippet i Monierkonstruktionen er saaledes, at det ind-
lagte Jærnskelet optager Strækningen, medens Cementmørtelen
kun bliver paavirket til Knusning. Ved Hvælvinger og lig-
nende Konstruktioner, hvor Trækspændingen kun bliver ringe
vil en Del af det indlagte Jærn, der af Cementmørtelen for-
hindres fra at bøje sig, ogsaa blive paavirket til Knusning,
hvilket, da Smedejæi'nets Modstand imod Sammentrykning er
meget stor, yderligere vil styrke Konstruktionen.
Udførte Forsøg.
Opfindelsen blev gjort af en fransk Gartner J. Monier i
Paris, der vistnok, da han første Gang lagde et Jærnnæt ind
i sine Cement-Blomsterkar, var langt fra at ane i hvilket Om-
fang hans Opfindelse skulde blive udnyttet. Efter at hans