Monier-Konstruktionen
Et Jærnskelet I Cementmørtel

År: 1892

Forlag: Det Hoffenbergske Etabl.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 12

UDK: 624.4 Mou Gl. Sm.

Dens Hovedfordele og Anvendelse i Hus-, Bro-, Kloak- og Vejbygning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 16 Forrige Næste
Blandt de mange ny Systemer, der i Bygningskonstruk- tionen i de senere Aar ere fremkomne, har i Udlandet særlig Monierkonstruktionen gjort sig bemærket ved de mange For- dele denne ny Byggemaade byder. Systemet, der bestaar af et Jærnskelet af Rundjærnstænger eller Profiljærn indstøbt i Cementmørtel, udmærker sig, fremfor de mange ganske ny Maader, der fremkomme, ved de Erfaringer man nu i en Aar- række har haft Lejlighed til at gjøre. Dette System vil jo tilmed være mindre farligt end saa mange andre ny, idet det kun er baseret paa en Samarbejden af 2 Materialier, Cement og Jærn, der begge hver for sig ere tilstrækkeligt bekjendte for deres gode omendskjøndt saa højst forskjellige Egenskaber, hvilke det er Monierkonstruktionens Maal at forbinde saaledes at der opstaar et nyt Materiale, hvor man i lige Grad ud- nytter Cementens Modstand mod Knusning og Smedejærnets Modstand mod Strækning. Princippet i Monierkonstruktionen er saaledes, at det ind- lagte Jærnskelet optager Strækningen, medens Cementmørtelen kun bliver paavirket til Knusning. Ved Hvælvinger og lig- nende Konstruktioner, hvor Trækspændingen kun bliver ringe vil en Del af det indlagte Jærn, der af Cementmørtelen for- hindres fra at bøje sig, ogsaa blive paavirket til Knusning, hvilket, da Smedejæi'nets Modstand imod Sammentrykning er meget stor, yderligere vil styrke Konstruktionen. Udførte Forsøg. Opfindelsen blev gjort af en fransk Gartner J. Monier i Paris, der vistnok, da han første Gang lagde et Jærnnæt ind i sine Cement-Blomsterkar, var langt fra at ane i hvilket Om- fang hans Opfindelse skulde blive udnyttet. Efter at hans