Bidrag til at oplyse de Forhold under hvilke Chemien har været dyrket i Danmark

4 Det er endvidere bekjendt, at Sigbrit gav sig af med at laborere, og efter Grams Formodning har endog Paracelsus en kort Tid været i hendes Tjeneste. Hendes Kjærlighed for chemiske Beskjæftigelser synes blandt andet at have givet Folket Anledning til at ansee hende for en Hex. Saa lidt man iövrigt veed om Omfanget og Resultaterne af Sigbrits egne Forsög, synes det dog afgjort, at de i en væsentlig Grad have bidraget til Christian den Andens Bestræbelser for at faae et Apothek op- rettet i Kjöbenliavn. Disse Kongens Bestræbelser for at fremme Læge- kunstens yderligere Anvendelse i Danmark bleve fortsatte saavel af Fre- derik den Förste som af dennes nærmeste Efterfølgere. Men saa ringe en Kjendskab og Tiltro herskede her i Landet til Brugen af andre Læge- midler end saadanne Huusraad, som Hver især tiiberedte eller underhaan- den forskaffede sig, at Frederik den Förste endog paa Herredagen 1526 androg hos Rigets Raad om Lön og Underholdning for at faae nogle gode Medicos og Apothekere herind i Provindserne. Da Rigets Raad imidlertid meente: at „hvo dennem hafver Behoff, han lönne dennem“, saa gjorde Pharmacien ligesom Chemien kun ringe Fremskridt baade under denne Konge og under Christian den Tredie. Denne sidste Konge indlagde sig som bekjendt udødelige Fortjenester af Danmark ved Gjenoprettelsen af Kjøbenhavns Universitet; men for Che- mien skete dog endnu Intet. Vel finder man i Kongens Brev af Sept. ved at flyde over, skal fordærve Ovnen, — et Glas, tort nedentil og smalt oventil (som „kaliis paa tydsk en kolfT“), hvori de skaarne eller stödte Urler kommes, og som sættes ned i Kjedlen, — en Glas hjelm til al sætte paa Kolben, som vel maa tættes tilsammen med Linklude, at „lucten og vedsken“ ikke fare bort, men lobe ned i et andet Glas, som sættes under Piben af Hjelmen, og som ogsaa vel skal tættes med el Klæde. „Saa at brænde Vand, siger han, kaliis (Balneum Mariæ) vor Frue bad, og det er bæsi“, etc. (See Samlingen til den danske Medie. Historie 1. B., Side 49.)