Bidrag til at oplyse de Forhold under hvilke Chemien har været dyrket i Danmark

5 1555 angaaende Universitetslærernes Lön, at der iblandt Professores in artibus ogsaa nævnes en „Physicus“, og saaledes skulde man troe, at Chemien, som en Deel af Physiken, nu var bleven indrømmet en Plads blandt Videnskaberne, som dyrkedes ved Universitetet; saa meget mere, som det i den nærmere Bestemmelse over Professorernes Forelæsninger blev fastsat, at af de to Doctores Medicinæ ved Universitetet skulde den ene i to Dage læse over Physik, og den anden over Mathematik, medens det om Professoren i Physik hedder: „Han skal gjennemgaae det physi— ske Compendium, som Alberti Magni eller Johannis Velcurionis eller rettere Melanchtons, etc.“; men af Palladius's Visitatsbog, som lige- ledes udkom 1555; seer man, hvor ringe idetmindste enkelte Dele af Chemien dengang vare ansete her i Landet. I Capitlet „Divisio Philosophiae“, hvor Palladius giver de unge Studerende en Afridsning af den hele „complexus scientiarum“, hedder det om Physiken: „Den bestaaer af tre Dele: Mathematik, Physiologie og Metha- physik. Mathematik handler om abstracte Störrelser og inddeles i Astronomie, Arithmetik, Musik og Geometrie, etc“. „Physiologie eller speciel Physik er en Videnskab, som udforsker og fremsætter Aarsagerne til Naturlegernernes Oprindelse, Undergang og andre Phænomener, alt efter Aristoteles, etc.“ „Herunder henregnes theoretisk og praktisk Lægevidenskab og Kundskab om Meteorer og Metaller. Hertil regnes ogsaa Astrologie, ligesom Bedragerne ogsaa her indskyde Al- chemie etc. etc? Denne bestemte Fordömmelse af Alchemien, medens Astrologien holdes i Ære, har rimeligviis kun været en ligefrem Folge af Melanchtons