Bidrag til at oplyse de Forhold under hvilke Chemien har været dyrket i Danmark

6 Forkjærlighed for og Tro paa Astrologien og hans Fordømmelse af Al- chemien. Melanchtons astrologiske Overtro gik endog saavidt*), at han undslog sig saavel for at komme til Danmark som til England, da Mathematikeren Hasz-furf der havde stillet hans Nativitæt, havde erklæ- ret, at Nordsoen og Östersöen vilde bringe Melanchton Fare. Under de særegne Forhold, hvori de ved Kjøbenhavns Universitet ansatte Pro- fessorer stode til Reformatorerne i Wittenberg, er det derfor ikke at undres over, at Palladius, trods Christian den Tredies Kjærlighed for chemiske Arbeider **), har troet at burde ivre imod Alchemien, hvilken Melanchton betegner som „imposturam quandam sophistican?4. Vel deelte Luther hverken Melanchtons Forkjærlighed for Astrologien eller hans Foragt for Alchemien, men som praktiske Skolemænd havde Melanchton og Bugenhagen nok störst Indflydelse i Kjöbenhavn. Ved Frederik den Andens Giftermaal med Sophie^ Datter af Her- tug Ulrich af Mecklenburg^ en stor Ynder og Dyrker af Chemien, havde Danmark faaet en Dronning, som forstod at vedligeholde Kongens, fra hans Fader arvede, Interesse for Chemiens og Astronomiens Fremme her i Landet. Som den nærmeste Folge heraf maa det ansees, at Kon- gen gjenlagne Gange raadförte sig med sin Svigerfader angaaende de i Norge og Skaane fundne Ertser. I Geheime-Archivets saakaldte „danske Samlinger44 findes deels Hertug Ulrich af Mecklenburgs Skrivelser fra Aarene 1579, 1580 og 1581 om Bjergværker, deels Copier af Breve, sendte til Hertugen. Endvidere findes der forskjellige Pröver af Ertser med specielle Angivelser af den Mængde Sölv, Kobber og Bly, som *) Räumers Geschichte der Pädagogik. 1. Theil 326. ”) Schlegels Gesch. d. K, v. I). Side 228.