Bidrag til at oplyse de Forhold under hvilke Chemien har været dyrket i Danmark

19 omittendum. Non raro in casu desperato nobile aliquod desideratur auxi- lium. Immo non pudebit etiam ab aniculis et barbitonsoribus viliora ex- perimenta expiscari, modo probata et sæpe cum successu usurpata. Ma- nus semper operi admovendæ et carbonibus et vitris: alioquin laterem lavabitis. Theorias Paracelsistarum haurire licet ex Petro Severini, Pe- trei Nosologia, Watenio et aliis *). Ved Siden af disse Bestræbelser for at gjöre praktiske Anven- delser af Chemikernes virkelige og indbildte Kundskaber i Lægekunsten, gjorde lignende Bestræbelser sig gjældende med Hensyn paa Bjergværks- væsenet. Sölvet i Kongsberg opdagedes 1623, og saavel i tidligere som i de nærmest paafölgende A ar fandtes endvidere guldholdige Ertser, som, om deres Indhold af Guld end kun var ringe, dog gav rig Anled- ning til at foretage mange Forsög med Udsmeltning etc. Til nærmere Oplysning herom skal jeg af de Efterretninger **), man har om de nor- ske Guldertser og om Kongsbergs Solvværk, paa dette Sted kortelig meddele Noget af det, der kan tjene til at belyse de under Christian den Fjerdes og Frederik den Tredies specieliere Omsorg foretagne che- miske Arbeider. Strax efter at Kong Christian havde erholdt Underretning om, at der var fundet Sölv ved Kongsberg, indkaldte han nogle tydske Bjerg- værksfolk og anordnede en almindelig Takkefest i alle Danmarks Kirker for denne Opdagelse den 16de Marts. I April samme Aar reiste Kon- gen til Norge, hvor han ikke indskrænkede sig til al besee Findestedet og de begyndte Gruber, men lod endog i sin Nærværelse udsmelte en *) Cista medica Side 269. **) Deichmans Afhandlinger i „det kongelige Videnskabers Selskabs Skrifter, llleD. 1777“. 3*