Bidrag til at oplyse de Forhold under hvilke Chemien har været dyrket i Danmark
Forfatter: E.A. Scharling
År: 1857
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 96
UDK: 540(09) Scha TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000047
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
Deel Sölverts til et Belob af 741 Mark flint lödigt Sölv, Heraf lod
han senere mynte de Rigsdalere, hvorpaa findes Ordene: „Benedictio
Domini facit divites“. । 1644 fandtes i Nærheden af nuværende Arendal
guldholdige Ertser, hvoraf nogle hele og halve Ducater hieve slagne i
Aarene 1644 og 45; paa Aversen af disse staaer: „Justus Jehova Ju-
dex“. Interessantere er Beretningen om en anden Guldmine, som blev
funden i 1646; denne tildrog sig i den Grad Kongens Opmærksomhed,
at han reiste til Stedet og tog Pröver af Ertsen med sig til Aggers-
liuus, hvor han lod Guardeinen og Myntmesteren see dem, og, skjÖndt disse
ikke antoge Ertsen for guldlioldig *), lod Kongen desuagtet Smeltninger
etc. forelage efter sin Anviisning og erholdt virkelig noget Gulda Af
dette Guld skal nogle af de Ducater være prægede, paa hvilke man seer
en Brille og Ordene: „Vide Mira Domi“.
Fra en anden guldlioldig Mine i Norge blev der ligeledes sendt
Pröver ned til Kjöbenhavn, livor dog Ingen uden Caspar Harbach forstod
at udvinde Guldet. Ogsaa af dette Guld skal være præget Brille-Ducater.
Disse Brille-Ducaters Præg er bleven udtydet paa meget ulige Maader.
Deichman antager, at Brillen skulde have Hentydning til de Personer,
som ikke vilde troe, at de omtalte Ertser vare guldholdige; Andre have
’) Deichman i. c. Side 100 .... ja Kongen skriver selv disse mærkelige Ord: „Dagen
„förend jeg reyste, havde jeg Myntmesteren og Vardiner i Christiania hos mig, og
„vilde vide deres Meening, som svarede: saa fremt jeg fik Guld af dette Erts, vilde de
„lade sig henge, udi hvilken Meening nogle Berggeséller ogsaa vare, som jeg lod
„hente fra Sölv-Verket, og længe havde tjent i Ungern paa Guld-Verket; fast ingen,
„enten Adel eller U-adel var jo i samme Tanke, af Aärsage de meente, at de gandske
„diverse Materier intet kunde være sammen. Dette altsammen uagtet gav jeg mig i
„Tag med samme Erts, og lod her bygge en Ovn, hvorpaa Gud gav mig sin Naade,
„at jeg fandt paa en gandske fremmet Maneer at smelte Ertsen paa, saa at jeg fik
„Guldet derud“.