Bogen
En Populær Veiledning Ved Bøgers Fremstilling
Forfatter: Thorvald Petersen, Jørgen Dreyer, J.G.J. Aagaard, Axel B. Hallin, Hilmar Crone, N. Halkjær, F. Hendriksen, P. Christensen
År: 1894
Forlag: Boghandler-Medhjælper Foreningen i København
Sted: København
Sider: 147
UDK: 164
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
OM LITOGRAFISKE ILLUSTRATIONSFORMER
91
man har nødig for at tilvejebringe en Gengivelse af Originalen.
Farverne trykkes da hver for sig ovenpaa hinanden og frembringe
gradevis den tilsigtede Virkning.
Dette Princip er først benyttet i Bogtryk. Paa Kobberstik-
samlingen i Kjøbenhavn findes meget gamle Træsnit, hvori man har
tilstræbt Virkning af Lys og Skygge ved at skære et Par Ton-
plader i Træ. Senere hen, da Akvatinteætsning og Rulletmanér
kom i Mode blandt Kobberstikkere, forsøgte man Farvetryk ad denne
Vej; men den kostbare og omstændelige Trykningsmetode kunde
ikke bringe Fart i Farvetrykkets Udvikling. Litografien er den Repro-
duktionsgren, hvori Farvetrykket først har udviklet sig til nogen Fuld-
kommenhed, og den litografiske Sten maa ogsaa regnes for det hidtil
kendte Materiale, hvorpaa Farveplader udarbejdes med størst Lethed.
Disse Plader udarbejdes enten med litografisk Kridt og Tusch
eller ogsaa i en over Stenen udbredt Asfaltgrund, hvori Lysene
frembringes med Slibemidler og Raderkniv, Skyggerne med Kridt
og Tusch. Efter en passende beregnet Ætsning giver en saadan
Asfaltplade de blødeste og fineste Overgange fra Lys til Skygge.
Med jo mere Øvelse og Erfaring Litografen er i Stand til at
beregne Virkningen af disse Farveplader, med desto færre Tryk er
han i Stand til at opnaa det tilsigtede Resultat. Dette gælder dog
kun som en almindelig Regel, da mange Oliemalerier, Pasteller og
Akvareller kunne være saa indviklet malte, at de umuliggør det for
selv den mest øvede Litograf at gengive dem i faa Tryk. Let
akvarellerede Pennetegninger, som den her vedføjede Prøve, er i
Reglen den Illustrationsform, som gengives med størst Lethed.
Som Grundlag for Illustrations-Farvetryk bliver Fotolitografi
ofte anvendt, undertiden med Fordel i alle Retninger, til andre
Tider som et ganske vist billigt, men ofte mer eller mindre slet
Surrogat for Litografens Arbejde. Naar den Fremgangsmaade er
fulgt, at Kunstnerens Pennetegninger ere gengivne i Fotolitografi,
og Aftryk heraf koloreret til Vejledning ved Udarbejdelsen af Farve-
pladerne, maa man naturligvis sige, at Fotolitografi i dette Tilfælde
er brugt med Fordel. Det samme gælder om Tuschtegninger
gengivne i Autotypi, forudsat at Kunstneren er i Stand til at
beregne Virkningen rigtig af en saadan Tegning i et Farvetryk,