Bogen
En Populær Veiledning Ved Bøgers Fremstilling
Forfatter: Thorvald Petersen, Jørgen Dreyer, J.G.J. Aagaard, Axel B. Hallin, Hilmar Crone, N. Halkjær, F. Hendriksen, P. Christensen
År: 1894
Forlag: Boghandler-Medhjælper Foreningen i København
Sted: København
Sider: 147
UDK: 164
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92 OM LITOGRAFISKE ILLUSTRATIONSFORMER
hvad dog kun kan siges om faa danske Kunstnere. I Autotypier,
brugte som Grundlag for Gengivelse af Oliemalerier, Pasteller og
Akvareller kan Fotografiens ejendommelige Opfattelse af Farverne
i Forbindelse med Autotypiets monotone Net ofte svække Farve-
virkningen; men undertiden dog ogsaa bringe noget af Originalens
Friskhed og Karakter ind i Billedet.
Om end Bogtryk-Hurtigpressen under visse Forhold maaske ar-
bejder noget billigere end Stentryk-Hurtigpressen, saa vil dog den
Lethed, hvormed en øvet Litograf arbejder, støttet af en udviklet
Teknik og det villige Materiale i Forbindelse med den Lethed, hvor-
med Trykkeren indstiller Pladen til Trykning, idet han slipper for
den i Bogtryk ofte omstændelige Tilretning, bevirke, at Litografien
maa regnes for den billigste Reproduktionsmetode særlig for Farve-
tryks Vedkommende, og i al Fald hvor Tale er om mindre Oplag
som ved de fleste af vore illustrerede Bøger. Det vilde ikke nytte
stort her at forsøge paa at opstille nogen Vejledning til Kalkuleringen
af litograferede Illustrationer, da hvert enkelt Tilfælde let vilde
danne en Undtagelse alt efter Billedernes Karakter og den større
eller mindre Erfaring, hvormed Kunstneren har lagt Planen til-
rette. Til Slut skal her kun fremsættes nogle almindelige Be-
mærkninger om
PAPIRETS EGENSKABER TIL STENTRYK
Da der i det foranstaaende nærmest er taget Sigte paa, at Op-
laget trykkes i Hurtigpresse, er Hovedbetingelsen for et smukt Tryk
den, at Papiret har den glattest mulige Overflade, til Farvetryk tillige,
at det er smukt hvidt og uden Evne til at strække sig under Tryk-
ningen. Til Kridttegninger bør der søges Papir af en blød Masse.