Bogen
En Populær Veiledning Ved Bøgers Fremstilling

Forfatter: Thorvald Petersen, Jørgen Dreyer, J.G.J. Aagaard, Axel B. Hallin, Hilmar Crone, N. Halkjær, F. Hendriksen, P. Christensen

År: 1894

Forlag: Boghandler-Medhjælper Foreningen i København

Sted: København

Sider: 147

UDK: 164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
BOGENS PAPIR AF JØRGEN DREYER Til et Bogtrykarbejdes faglige og økonomiske Sukces er Valget af det rette Papir en i høj Grad medvirkende Faktor. Men lige saa vigtigt som det er at træffe det rette Valg, lige saa vanskeligt er det at give bestemte Regler og Rettesnore derfor. Thi de Hensyn, som man har at tage, ere saa mangfoldige og rette sig saaledes efter det paagældende Værks Karakter, at der kun kan gives Vink, som enhver maa forstaa bedst mulig at udnytte i hvert foreliggende Tilfælde. Jo større Oplaget er, desto mere dominerende en Rolle spiller Papiret, thi medens Udgifterne til Sætning og Trykning stige for- holdsvis lidt med Oplaget, stiger Papirforbruget proportionalt. Paa den anden Side kan naturligvis et Værks Udstyrelse med Billeder og Sats, et betydeligt Forfatterhonorar og lignende Faktorer indtage en saadan Plads i Overslaget, at Papirforbruget selv ved store Oplag kommer til at spille en forholdsvis underordnet Rolle. Saa er det, den personlige Forretningsdygtighed skal træde til og træffe den rette Grænse mellem utidigt Kniberi og fornuftig Spekulation. Men det, som til syvende og sidst lader den heldige Haand træffe netop det rette Valg, det kan ikke læres, saa sandt som kunstnerisk Sans og Smag og merkantilt økonomisk Instinkt ere medfødte Gaver. En Papirleverance*) er bestemt ved Opgivelse af Kvantum — Format — Vægt — og Kvalitet. •) De under Skrivpapir henhørende Papirsorter ere »Bogens Papir« uved- kommende.