Bogen
En Populær Veiledning Ved Bøgers Fremstilling

BOGENS INDBINDING 135 siden blev anvendt paa næsten alle Bogbinderværksteder, og Bogen rimdes ved at blive banket paa Ryggen. Fra nu af bliver Fremgangsmaaden forskellig efter de forskellige Indbindinger. Skal Bindet være tarveligt, beskæres Bogen straks foroven og forneden og paasættes Pappen for og bag, men skal det være bedre og stærkere, sættes Bogen i Presse mellem 2 Brædder, der lægges ca. 1 Linie fra Ryggen, og Bogen bankes med en Ham- mer paa Ryggen saaledes, at denne bøjer sig ned til begge Sider ud over Bræddernes Kanter (se Tegningen Side 131). Dette kaldes at banke Fals, og en Bog, hvor Pappen paa Siden er sat helt op til denne Fals, kaldes en dybfalset Bog. Derefter skæres Bogen foroven og forneden, ansattes (det tekniske Udtryk for Paa- sætningen af Pappen), og denne formeres, det vil sige afskæres med passende a. Formeringen. b. Forsatsen. c. Falsen. d. Kapitalen. e. Snitten. fremstaaende Kanter. Skindet, som skal paa Ryg og Hjørner, skæres til og skærfes tyndt ude i Kanterne. En saakaldet løs Ryg (en Strimmel Pap i Størrelse med Bogens Ryg) lægges i Midten paa den med Klister ansmurte Skindryg, denne sættes paa Bogen og Skindet slaas ind, bøjes om ind mellem Bogen og Bindet foroven og forneden ved de saakaldte Kapitaler, hvorefter Bogen lægges til Tørring, helst et Døgn. Skal Bogen være med ophøjede Bind, klæbes der paa den løse Ryg smalle Pap- eller Læderstrimler, hvorover Skindet trækkes. Denfie Forsiring stammer fra ældre Tid, da man ikke savede Bøgerne ind i Ryggen, men lod Sejlgarnet, som Bøgerne hæftedes paa, ligge uden paa denne, hvorved saadanne Ophøjninger fremkom. Naar Bogen er tør, skæres Papiret til dens udvendige Sider til, sættes paa og slaas ind over Pappenes Kant, hvorefter Bogen anpappes, det vil sige, at det ene Forsatsblad for og bag ansmøres og opklæbes