Bogen
En Populær Veiledning Ved Bøgers Fremstilling

Forfatter: Thorvald Petersen, Jørgen Dreyer, J.G.J. Aagaard, Axel B. Hallin, Hilmar Crone, N. Halkjær, F. Hendriksen, P. Christensen

År: 1894

Forlag: Boghandler-Medhjælper Foreningen i København

Sted: København

Sider: 147

UDK: 164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
BOGENS INDBINDING 4» Tilfælde bliver det nærmest en Umulighed at faa Bindet til at slutte til Bogen, da blødt Papir altid efterhaanden poser sig op. LÆDERBIND Skal en Bog indbindes særlig stærkt eller smukt, bliver Bindet gerne helt overtrukket med Læder. Et helt Læderbind aabner et vidt Felt for Udsmykning, og der kan nedlægges et meget betydeligt Arbejde og stor Kunst i saadanne to Bindflader. I ældre Tid an- vendtes Metalbeslag meget, man ofrede store gennembrudte eller ciselerede Hjørner og andet fint Guldsmedearbejde derpaa. Nu be- sørger Bogbinderen gerne selv Udsmykningen, og han har mange Maader at udføre denne paa. BINDETS UDSMYKNING KAPITALEN Det øverste og nederste af Bogens og Bindets Ryg kaldes Kapitalen, og her fastgøres paa Bogen et flerfarvet Baand, det saakaldte Kapitalbaand, hvis Farver bør harmonere med Bindet. Dette Kapitalbaand blev i ældre Tid kunstfærdig tilvirket paa selve Bogens Blade, men købes nu i Alenvis og paaklæbes, hvad der i Nutidens Øjne har den store Fordel at være baade det billigste og det letteste. Til Gengæld har det den ubehagelige Fejl, meget let at kunne gaa løs og falde af. Næppe ret mange Bogbindere her til Lands kende mere den Kunst at sy en Kapital; derimod bliver det i Frankrig meget brugt, og der er Sandsynlighed for, at det igen i Tidens Løb vil vinde Indpas hos os paa bedre indbundne Bøger, naar Publikums Øjne aabnes for den forøgede Værdi, den Bog faar, der er indbunden med den Duelighed, der kan gøre vort Haandværk til Kunst. SNITTEN *) Bogens Snit er den Flade, som samtlige Blades Kanter danne. Snitten udstyres paa mange Maader, baade for at bevare Papiret mod Støv og Smuds, og for at pynte. *) Teknisk hedder det »en« Snit.