Bogen
En Populær Veiledning Ved Bøgers Fremstilling
Forfatter: Thorvald Petersen, Jørgen Dreyer, J.G.J. Aagaard, Axel B. Hallin, Hilmar Crone, N. Halkjær, F. Hendriksen, P. Christensen
År: 1894
Forlag: Boghandler-Medhjælper Foreningen i København
Sted: København
Sider: 147
UDK: 164
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i58
BOGENS INDBINDING
Fransli Marmor fremstilles ved med Riskoste at stænke to eller
tre Farver, som harmonere, i Vædsken, en efter en, og bagefter
stænke en stærkere drivende Blanding af Oksegalde og Vand ned
over Farverne; derved fremkommer der i disse store Huller, kantede
med Farverande, som Prøve i viser.
Tyrkisk Marmor fremkommer paa samme Maade, men i den
stærkere drivende Galde kommes der en med de andre harmonerende
Farve, som da bliver Grundfarven i Mønstret (Prøve 2).
Kammarmor. Til denne Snit anvendes stærkere Grund og tyk-
flydende Farver. Farverne dryppes paa Grunden med langhaarede
Pensler. En Farve vælges som Grundfarve og dryppes først paa,
den lader man sprede sig ud over hele Grunden, de næste Farver
lægge sig som mindre runde Flader i Grundfarverne. Der tages
nu en lille tynd Pind eller et Straa af en Riskost, som trækkes paa
tværs gennem Farverne, saa at disse lægger sig i Tværstriber over
hele Bækkenet. Derefter trækkes en Kam, der gerne er lavet af
lange Insektnaale, som sidde indtil x/2 cm. fra hinanden, gennem
Farverne paa langs ned over Bækkenet, og herved opstaar Kam-
marmoret (Prøve 3). ' 1
Paafuglemarmor fremstilles paa samme Maade som Kammarmoret,
kun trækkes endnu en Kam igennem Farverne; paa denne sidde
Naalene ca, 2 ctm. fra hinanden, og den bevæges paa en egen Maade,
hvorved Paafuglehalerne fremkommer (Prøve 4).
C. Ensfarvede Snit
Den mest anvendte Farve er den røde Carmin, som paasmøres
Snitten. Naar Farven er tør, afglittes Snitten med en Glittetand,
hvilken bestaar af en Agatsten paa Skaft.
/
D. Guldsnit
Til dens Fremstilling hører en hel Del Øvelse. Bogen sættes
i Presse og Snitten skrabes aldeles glat, oversmøres med Stivelse-
klister, som igen tørres af med hvide Papirspaaner, indtil Snitten er
som et Spejl, den gydes derefter over med meget fortyndet Ægge-
hvide ved Hjælp af en blød Pensel, og derover lægges Bladguldet,
hvorefter den overflødige Æggehvide heldes bort. Naar Snitten er
tør, glittes den med den før omtalte Glittetand.