Bogen
En Populær Veiledning Ved Bøgers Fremstilling

Forfatter: Thorvald Petersen, Jørgen Dreyer, J.G.J. Aagaard, Axel B. Hallin, Hilmar Crone, N. Halkjær, F. Hendriksen, P. Christensen

År: 1894

Forlag: Boghandler-Medhjælper Foreningen i København

Sted: København

Sider: 147

UDK: 164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
i58 BOGENS INDBINDING Fransli Marmor fremstilles ved med Riskoste at stænke to eller tre Farver, som harmonere, i Vædsken, en efter en, og bagefter stænke en stærkere drivende Blanding af Oksegalde og Vand ned over Farverne; derved fremkommer der i disse store Huller, kantede med Farverande, som Prøve i viser. Tyrkisk Marmor fremkommer paa samme Maade, men i den stærkere drivende Galde kommes der en med de andre harmonerende Farve, som da bliver Grundfarven i Mønstret (Prøve 2). Kammarmor. Til denne Snit anvendes stærkere Grund og tyk- flydende Farver. Farverne dryppes paa Grunden med langhaarede Pensler. En Farve vælges som Grundfarve og dryppes først paa, den lader man sprede sig ud over hele Grunden, de næste Farver lægge sig som mindre runde Flader i Grundfarverne. Der tages nu en lille tynd Pind eller et Straa af en Riskost, som trækkes paa tværs gennem Farverne, saa at disse lægger sig i Tværstriber over hele Bækkenet. Derefter trækkes en Kam, der gerne er lavet af lange Insektnaale, som sidde indtil x/2 cm. fra hinanden, gennem Farverne paa langs ned over Bækkenet, og herved opstaar Kam- marmoret (Prøve 3). ' 1 Paafuglemarmor fremstilles paa samme Maade som Kammarmoret, kun trækkes endnu en Kam igennem Farverne; paa denne sidde Naalene ca, 2 ctm. fra hinanden, og den bevæges paa en egen Maade, hvorved Paafuglehalerne fremkommer (Prøve 4). C. Ensfarvede Snit Den mest anvendte Farve er den røde Carmin, som paasmøres Snitten. Naar Farven er tør, afglittes Snitten med en Glittetand, hvilken bestaar af en Agatsten paa Skaft. / D. Guldsnit Til dens Fremstilling hører en hel Del Øvelse. Bogen sættes i Presse og Snitten skrabes aldeles glat, oversmøres med Stivelse- klister, som igen tørres af med hvide Papirspaaner, indtil Snitten er som et Spejl, den gydes derefter over med meget fortyndet Ægge- hvide ved Hjælp af en blød Pensel, og derover lægges Bladguldet, hvorefter den overflødige Æggehvide heldes bort. Naar Snitten er tør, glittes den med den før omtalte Glittetand.