Bogen
En Populær Veiledning Ved Bøgers Fremstilling

4 SATS OG TYPER den berører altsaa ikke Papiret under Trykningen, og herved frem- kommer da det nødvendige aabne Rum (Spatium) mellem Ordene. Disse kortere Typer kaldes i det tekniske Sprog Udslutninger, et Navn, der peger hen paa deres Anvendelse til at afpasse (udslutte) Linierne til ens Længde, idet man ved Hjælp af slige blinde Typer i forskellige Tykkelser mindsker eller øger Afstanden mellem Ordene, eftersom Pladsen kræver det, da alle Sidens fulde Linier jo skulle være nøjagtig ens lange. Hosstaaende Aftryk af en Linie Sats, set fra Siden, viser Forskellen mellem de egentlige Typers og Udskil- ningernes Længde. Den tekniske Benævnelse for Typerne er Skrift, og alle Typer af ensartet Snit og Størrelse kaldes en Skrift. Skrifter, der bruges til Tekst i Bøger og lignende, og af hvilke der altsaa findes de største Beholdninger i Bogtrykkerierne, kaldes Brødskrifter (Ordet sand- synligvis afledet af, at de anvendes til Bogtrykkerens Hoved- virksomhed, skaffe ham Brødet) til Forskel fra Akcidensskrifter, der nærmest finde Anvendelse til Smaating, Bierhverv. Af Brødskrifterne mærkes to Hovedgrupper: Fraktur (gothiske Typer) og Antikva (latinske Typer), der hver have sine særegne Titelskrifter. Til Frakturgruppen maa henregnes den fra gamle Typeformer tagne Mellemting mellem Munkeskrift og gothiske Bogstaver, der benævnes Schwabacher, og som i de senere Aar igen har fundet Anvendelse som Brødskrift efter i lang Tid at have været saa godt som banlyst fra vore Bøger. Af Antikva skelner man i Skriftstøberierne mellem den engelske noget aabne og brede og den franske slankere og kraftigere Antikva, Betegnelser, der gælde for de Skriftkarakterer, der ere frem- herskende i henholdsvis engelske og franske Bøger. Som særlige Typeformer i Antikva nævnes Mediaval, en i de senere Aar stærkt benyttet Skrift, hvis Forbillede findes i Bøger fra det 16de og 17de Aarhundrede; en mere karakteristisk Form af Mediævalskriften