Bogen
En Populær Veiledning Ved Bøgers Fremstilling

Forfatter: Thorvald Petersen, Jørgen Dreyer, J.G.J. Aagaard, Axel B. Hallin, Hilmar Crone, N. Halkjær, F. Hendriksen, P. Christensen

År: 1894

Forlag: Boghandler-Medhjælper Foreningen i København

Sted: København

Sider: 147

UDK: 164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
SATS OG TYPER S er den saakaldte Elzevir, der har sit Navn efter den berømte hol- landske Bogtrykkerslægt, af hvis Arbejder ligeledes fra nævnte Tidsrum, der foreligger adskillige smukke Værker, trykte med denne Typeform*); endvidere kan nævnes Renæssance, opkaldt efter sine Forbilleder i de fortrinlige Trykarbejder fra Bogtrykkets Renæs- sancetid i det 16de Aarhundrede, navnlig i Arbejder fra de nord- italienske Arnesteder for Bogtrykvirksomheden, Venedig og Florens. Antikva giver ved sine smukke, regelmæssige Træk Bøgerne et mere roligt og fornemt Udseende, end Frakturen er i Stand til, og denne sidste fortrænges derfor ogsaa mere Aar for Aar. Til at fremhæve enkelte Ord eller Sætninger bruges i Fraktur enten spærrede Typer (mellem de enkelte Typer anbringes en tynd Udslutning, Spatie, der holder Typerne fjernede fra hverandre), eller man sætter det paagældende med federe Typer. Fede Typer maa dog saavel i Antikva som i Fraktur kun anvendes i selve ° Bogstav- Teksten, hvor det er absolut nødvendigt, da en Bogside bi“e^t med slige fede Punkter spredte hist og her virker uroligt |||| og forstyrrende paa Øjet. I Antikva kan man foruden ved | spærrede eller federe Typer fremhæve ved Anvendelse af f Kursiv, Versalier eller Kapitæler (se Side 3). En Bogs Titel Ultl' bør stedse, saa vidt muligt, sættes med Typer, der i Stil eller ____ Karakter svarer til den i Teksten anvendte Skrift; derimod kan ved Omslagets Sats lades mere frit Spillerum i saa Henseende, idet Kravet til noget vist iøjnefaldende her er fuldstændigt paa sin Plads og undertiden maa stilles i første Række. Typernes Længde kaldes med sit tekniske Navn Skrifthøjden, medens deres Gennemsnit i Bogstavsbilledets Højderetning benævnes Keglen (ovenstaaende Billede af en Type vil anskueliggøre dette). Skrifthøjden for alle Skrifter, der findes i et Trykkeri, maa være ens, da det ellers vilde være næsten umuligt at trykke disse sammen i Pressen. Keglen varierer selvfølgelig efter Skrifternes forskellige Størrelse; men Maalet paa denne Led maa fremfor alt være nøjagtigt, saa at alle Skrifter, der have samme Størrelsegrad, ere støbte paa nøjagtig samme Kegel, ikke alene for det enkelte Trykkeris Ved- _______________ 9 Teksten i nærværende Bog er gat med Elzevir.