Bogen
En Populær Veiledning Ved Bøgers Fremstilling

Forfatter: Thorvald Petersen, Jørgen Dreyer, J.G.J. Aagaard, Axel B. Hallin, Hilmar Crone, N. Halkjær, F. Hendriksen, P. Christensen

År: 1894

Forlag: Boghandler-Medhjælper Foreningen i København

Sted: København

Sider: 147

UDK: 164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
8 SATS OG TYPER Skydelinier en sammenhængende Linie af Spaltens eller Sidens Bredde; disse Linier kaldes Regietter. Den almindeligste Skydning af Satsen varierer mellem 2 og 4 Punkter; dog gives der ogsaa Skydelinier paa 1, 5 og 6 Punkter, men disse finde kun sjældent Anvendelse. Hvor en Linie sluttes uden at være fyldt, bruges til Udfyldning af den aabne Plads Metalstykker paa Skriftens Kegle; disse, der ogsaa henhøre under Udskilningerne, kaldes Kvadrater, og benævnes efter Skriftgraden: Nonpareille-, Petit-, Korpus-Kvadrater o. s. v. Naar en Side er sat færdig, ombindes den stramt med en Segl- garnssnor, og den lader sig nu med Forsigtighed flytte, aftrykke i Korrekturpressen og lign. Paa Foden af Arkets første Side anbringes Arksignaturen, et Tal, der til Underretning for Bogbinderen angiver Arkenes Rækkefølge i Bogen; endvidere sættes undertiden paa Foden af samme Side Nonnen, det vil sige enten Forfatterens og Bogens Navn eller det sidste alene. Under Arkets tredie Side sættes Sekunda- Signaturen, Arktallet med Tilføjelse af en Stjerne, til yderligere Vej- ledning for rigtig Falsning af Arket. Over hver Side sættes Pagina eller, som det tekniske Udtryk lyder, Kolumnetitelen (en Side Sats kaldes en Kolumne, oprindelig Kolonne efter Liniernes regelmæssige Stilling som Kolonnerne i en Hær); Kolumnetitelen kaldes levende (vistnok oprindelig ledende, vejledende), naar den foruden Sidetallet indeholder en Angivelse af Sidens Indhold. Som Slutning paa Afsnittet om Sats og Typer meddeles nedenfor nogle Prøver af Fraktur- og Antikvaskrift i forskellige Størrelse- grader, saavel i kompres Sats som skudt med 2 og 4 Punkts Skyde- linier (Teksten i nærværende Bog er skudt med Skydelinier paa 3 Punkters Tykkelse). Til Skriftprøverne er helt igennem anvendt samme Tekststykke for at vise, i hvilket Forhold Typernes Tykkelse •staar til hverandre i de forskellige Størrelsegrader; man faar derved et Overblik over, hvilken Forskel det gør paa en Bogs Linietal, om den sættes med en større eller mindre Skriftgrad. Endvidere aftrykkes Side 17 nogle Prøver paa de almindeligst forekommende Skriftsnit, der udenfor de egentlige Brødskrifttyper bruges i vore Bøger til Over- skrifter og Titler, med Vedføjelse af deres tekniske Benævnelser. Et- hvert Skriftsnit støbes selvfølgelig i de forskellige Størrelsegrader.