Bogen
En Populær Veiledning Ved Bøgers Fremstilling

KORREKTUR 19 Bogstavet staar omvendt; [eller del.] betyder, at det udstregede udgaar; • • ■ • betegner, at Bogstaverne ere fyldte med Farve; be- tegner en Spies [for højt staaende Udslutning, som modtager Farve og altsaa kommer til Syne ved Trykningen], der skal trykkes ned, og _ _ . _ betyder, at Rettelsen ikke skal tages til Følge. Endvidere betyde Forkortelserne Ant. Antikva, Frakt. Fraktur, Kurs. Kursiv, Vers. Versalier, Kapit. Kapitæler, Spat, spatieret, Nonp. Nonpareille, Pet. Petit, Bour g. Bourgeois, Korp. Korpus, s. M. se Manuskriptet, lad. beskadiget, og NB. henleder Sætterens Opmærksomhed paa en eller anden typografisk Mangel. Hvor det kun gælder om at rette enkelte Bogstaver eller erstatte et Ord med et andet, der fylder tilnærmelsesvis det samme, tager Sætteren de paagældende Typer op af Kolumnen med et lille Instru- ment, hvis tekniske Navn er en Aal og som bestaar af en slank Staalspids fastgjort i et Skaft, der ender i en plan Skive, eller han benytter hertil en lille Tang. Er Rettelsen derimod af den Art, at den kræver Omflytning i Linierne, tages Linie for Linie atter op i Vinkelhagen, det i Korrekturen betegnede tilføjes eller borttages og Linierne udsluttes igen, idet man tager fra eller overfører til næste Linie; paa denne Maade vedbliver man at flytte 0111 i Satsen indtil man naar et Sted, hvor der er gjort ny Linie, eller til man ved stadig ganske smaat at mindske eller øge Afstanden mellem Ordene igen har faaet Linierne til at passe. Et Gennemsyn af den givne Prøve paa en Side Korrektur, sammenholdt med den lige overfor anbragte rettede Side, vil vise, hvor megen Ulejlighed Tilføjelse af nogle Ord kan volde, og det vil let förstaas, hvor besværligt og bekosteligt det er at faa slige Ændringer foretagne i den ene Korrektur efter den anden. Hvor det er Sætterens egne Fejl, der rettes, til- kommer der ham selvfølgelig ingen Godtgørelse for Arbejdet herved. Til en nøjagtig Korrekturlæsning hører ikke blot, at de Fejllæsninger, i hvilke Sætteren har gjort sig skyldig, rettes tilligemed de ligefremme Bogstavfejl; man maa tillige omhyggelig efterse, om der i Satsen er indblandet Typer af et andet Snit samt udpege alle læderede Typer, hvis Förbliven skade Bogens Udseende. Det er derfor nødvendigt, at i det mindste én Korrektur læses af en med Typemateriel kyndig Mand, da slige Fejl i Reglen undgaa Forfatterens Opmærksomhed,