Bogen
En Populær Veiledning Ved Bøgers Fremstilling
Forfatter: Thorvald Petersen, Jørgen Dreyer, J.G.J. Aagaard, Axel B. Hallin, Hilmar Crone, N. Halkjær, F. Hendriksen, P. Christensen
År: 1894
Forlag: Boghandler-Medhjælper Foreningen i København
Sted: København
Sider: 147
UDK: 164
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TRYKNING
27
Opbevaringen, naar kun denne sker paa et tørt Sted; Kobberclichés
eller Zinkætsninger derimod maa efter at være godt aftørrede ind-
pensles med syrefri Talg eller med gult Voks opløst i Terpentin for
at spærre Luften Adgang til Billedfladen og derved hindre Foriltning.
Den aller største Del af Nutidens Bogtryk sker ved Hjælp af Hurtig-
presser; dog eksisterer der i adskillige Trykkerier endnu Haandpresser,
og om enckTilretningen her rent teknisk set er en Del forskellig, er
dog Fremgangsmaaden ved dens Udførelse og Principet for dens An-
vendelse ens med hvad ovenfor er skildret.
Medens man ved Haandpresse kun naar omtrent 1000 Tryk daglig,
kan den almindelige Hurtigpresse præstere næsten lige saa mange Tryk
pr. Time; men dette vil naturligvis ikke i Længden tilfredsstille For-
dringerne. Allerede i flere Aar er der fabrikeret Rotationsmaskiner
ogsaa for Bog- og Billedtryk; men disse Maskiner, der ere meget
kostbare, egne sig selvfølgelig kun for store Oplag, større end den
skandinaviske Boghandel i Reglen har Brug for; hos os virke Rotations-
maskinerne hidtil kun i Avistrykningens Tjeneste.
Papirets Kvalitet og Tilberedning har væsenlig Betydning for Trykkets
Godhed, særlig naar der er Tale om Billedtryk. Trykpapir maa ikke
være for haardt i Massen, og det maa nærmest betegnes som en ren
Misforstaaelse, naar man undertiden anvender haardt Skrivpapir til
Bøger, man vil gøre særlig »fine«; thi jo haardere Papiret er, jo
daarligere staar Trykket derpaa. Alt Trykpapir, der anvendes til Bøger,
bør før Brugen fugtes, da det fugtige Papir langt bedre modtager
Farven end det tørre, og efter Fugtningen maa Papiret helst tillige
glittes. Glitning maa under alle Omstændigheder finde Sted for det
Papirs Vedkommende, der skal bruges til illustrerede Bøger, da en
af de aller vigtigste Betingelser for at opnaa et godt Billedtryk er en
jævn og glat Papiroverflade. En nødvendig Forudsætning for en smuk
Glitning er foruden Papir af blød og jævn Masse tillige en omhyggelig
og ensartet Fugtning, udført med Kendskab til Karakteren af det
Papir, der behandles, og naar Papirfabrikker, der maa forudsættes
at have gode Glittemaskiner, ikke levere Papiret saa ensartet og godt
glittet, som man kunde ønske, da ligger dette sikkert i, at der ikke
anvendes tilstrækkelig Omhu paa Fugtningen, at noget Papir glittes
for vaadt, medens andet bliver for tørt.