Elektriske Maalemetoder

10 Viser, der bevæger sig henover en inddelt Cirkelbue. Langs- med denne løber et smalt, planslebet Spejl (B Fig. 2). Naar Øjet befinder sig lodret over Viseren (eller dens Forlæn- gelse), dækker denne sit eget Spejlbillede, og Aflæsningen er da fri for Parallaksefejl. Ved nogle Instrumenter (Dr. Franke, Hannover) er Dækglasset forsynet med en bred, matteret Streg D, der ved Spejlingen danner Baggrunden for Viseren. Herved lettes Aflæsningen betydeligt, da al forstyrrende Refleks er undgaaet. Som oftest er Instrumenternes Skala inddelt i 100 eller 150 Dele, der saa vidt muligt ere indbyrdes lige store og omtrent lig 1 Millimeter, da det har vist sig, at man med F‘g- 3- nogen Øvelse med Bestemthed er i Stand til at kunne skønne sig til Viserens Stilling med en Nøjagtig- hed af o. i mm. Paa denne Maade faar man altsaa en paalidelig Decimal mere, end Skala- delene direkte angiver. Da en saadan Interpolation imidlertid kræver en vis Øvelse, har man ved Hjælp af Transversalmaalestokken søgt at gøre' Aflæsningen sikrere. Et Brudstykke af en saadan Maalestok er afbildet i Fig. 3, der ikke behøver nærmere Forklaring. Det hænder undertiden, at Viseren i Hvilestillingen kan have en lille Afvigelse fra Nulpunktet. Denne Afvigelse, udtrykt i Brøkdele af Skalaens første Interval, ville vi kalde z. Lad Længden af det første Interval være l0, dets n’te ln. For Aflæsningen n bliver da det korrigerede Re- sultat: 11!= n — z . -j-