Elektriske Maalemetoder

i8 mentet bliver derfor ikke videre følsomt. Denne Ulæmpe er undgaaet ved Sinusbussolen, der er saaledes indrettet, at Vindingerne, naar Naalen har gjort et Udslag, kunne drejes efter denne, indtil deres Plan igen bliver parallel med Naalens Akse. Magneten befinder sig altsaa, naar Ud- slaget aflæses, altid paa samme Sted i Spolens Felt, nemlig der, hvor Feltets Kraftlinjer ere vinkelrette paa dens Akse. Følgelig kan dens Størrelse heller ingen Ind- i'''''./ flydelse have paa Instrumentets Nøjagtighed. jJ /; Lad NS i Fig. 9 være Naalen, der har gjort \ / : Udslaget a. Spolefeltets Kraftlinjeretning g1? ; er da vinkelret paa Naalen, medens Jord- / magnetismens Kraftretning er parallel med y den magnetiske Meridianplan. Naar de to / Komposanter henholdvis ere k2 og k1; ses / det af Figuren, at k2=k1sina. For et / andet Udslag a vilde kx blive konstant, Fig. 9. medens Spolefeltets Komposant, der er pro- portional med Strømstyrken, vilde faa en ny Værdi k3. Man vilde da faa k3= Iqsin«. Altsaa k2 __ sin« (6) k3 sin«! Eller med andre Ord: Strømstyrkerne forholde sig som Sinus til Udslagsvinklerne. Sinusbussolen har den Fejl tilfælles med Tangensbussolen, at Skaladelene, hvis Instrumentet skal indrettes til at vise Strømstyrken direkte, ikke er lige store i alle Punkter af Skalaen. Det ses af Fig. 9, at dersom man erstattede den jordmagnetiske Kraft k2 med en Kraft, der var proportio- nal med Udslagsvinklen, vilde Strømstyrken være ligefrem proportional med denne. Dette er opnaaet i Siemens-