Elektriske Maalemetoder

mindste Maade at have Indflydelse paa Systemet, naar det er i Ro. Det naturligste vil følgelig være at lade selve Svingningerne fremkalde. denne Modstand, hvilket kan ske paa flere Maader. I de ældre Instrumenter var det bevægelige System i denne Hensigt forsynet med et Par lette Vinger, som ved at svinge i Luften fremkaldte en temmelig god Dæmpning. Anordningen led imidlertid af den Fejl, at selv en ganske ringe Luftstrømning i Instrumentet var tilstrækkelig til at virke forstyrrende paa Magnetens Stilling, hvad der ganske vist kunde afhjælpes ved at lade Vingerne bevæge sig i en Vædske; men denne Anordning medførte selvfølgelig altfor mange Ulæmper. I alle nyere Galvanometre bevirkes Dæmpningen ved de Hvirvelstrømme, som Magnetens Bevægelse fremkalder i en Metalmasse, der, hvis Dæmpningen skal være kraftig, maa befinde sigi Magnetens umiddelbare Nærhed. I Siemens & Halskes Spejlgalvanometer (Fig. 11) er dette op- naaet ved, at Klokkemagneten (M) er ophængt i Udboringen af en massiv Kobberkugle (K), der er anbragt paa en med Stilleskruer forsynet Trefod (F). Kobberkuglen er forsynet med et Par Arme, som bærer Spolerne (RR). Spejlet, der befinder sig over Magneten, er en lille plansleben, sølv- belagt Glasplade, c. 10 mm i Diameter Systemet er op- hængt i en lang Kokontraad, der omsluttes af Glasrøret r. Braun har forbedret dette Instrument ved at give Dæm- peren en fladtrykt Form, hvorved det blev muligt at an- bringe Vindingerne tættere ved Magneten, uden dog derved at gøre Indstillingen mindre aperiodisk. Spolerne i Brauns Galvanometer kunne ved Hjælp af Tanddrev forskydes langs en inddelt Stang, hvorved Følsomheden kan varieres inden-