Elektriske Maalemetoder
Forfatter: Arnold Christensen
År: 1903
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 93
UDK: TB. Gl. 621.317 Chr
En kortfattet Fremstilling af de vigtigeste elektriske Maalemetoder og Præcisionsinstrumenter for ensrettet Strøm.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
Da Galvanometret ikke gør noget Udslag, maa ix være
lig i2, følgelig
e _ e
Rir ~ X+r
hvoraf
X = R.
Den søgte Modstand er altsaa lig Rheostatens.
Differentialmetoden giver et temmelig nøjagtigt Resultat,
men tillader kun Maalinger inden for snævre Grænser.
Anvendes f. Eks. den Side 55 omtalte Proprheostat fra
Hartmann & Braun, og fordres der en Nøjagtighed af mindst
o. i pCt., maa den søgte Modstand ligge mellem 100 og
11 111.1 Ohm; thi er den mindre end 100 Ohm, faar man
ikke et tilstrækkeligt Antal Decimaler, og Modstande, som
ere større end Rheostatens Maksimalværdi, tillader Metoden
jo overhovedet ikke at maale.
2. Wheatstones Bro.
Hersker der mellem en tvedelt Strømforgrenings Ende-
punkter A og B en Spændingsforskel E — e, vil Potentialet
af et Punkt, der bevæger sig gennem den ene Forgrening
fra A til B, efterhaanden gennemløbe alle Værdier mellem
E og e. Da dette finder Sted for begge Grenene, vil der
til et vilkaarligt fast Punkt i den ene svare et Punkt i den
anden, som har samme Potential, og det kan bevises, at
Modstandene af de Forgreningsstykker, som Punkterne af-
skære, staa i samme Forhold til hinanden. Lad A og B
i Fig. 20 forestille de to Strømforgreningspunkter, der have
Potentialerne E og e. De fire Modstande r1? r2, r3 og
ere valgte saaledes, at Galvanometret G ikke gør noget
Udslag, og Punkterne C og D maa altsaa have samme