Elektriske Maalemetoder

37 Da Galvanometret ikke gør noget Udslag, maa ix være lig i2, følgelig e _ e Rir ~ X+r hvoraf X = R. Den søgte Modstand er altsaa lig Rheostatens. Differentialmetoden giver et temmelig nøjagtigt Resultat, men tillader kun Maalinger inden for snævre Grænser. Anvendes f. Eks. den Side 55 omtalte Proprheostat fra Hartmann & Braun, og fordres der en Nøjagtighed af mindst o. i pCt., maa den søgte Modstand ligge mellem 100 og 11 111.1 Ohm; thi er den mindre end 100 Ohm, faar man ikke et tilstrækkeligt Antal Decimaler, og Modstande, som ere større end Rheostatens Maksimalværdi, tillader Metoden jo overhovedet ikke at maale. 2. Wheatstones Bro. Hersker der mellem en tvedelt Strømforgrenings Ende- punkter A og B en Spændingsforskel E — e, vil Potentialet af et Punkt, der bevæger sig gennem den ene Forgrening fra A til B, efterhaanden gennemløbe alle Værdier mellem E og e. Da dette finder Sted for begge Grenene, vil der til et vilkaarligt fast Punkt i den ene svare et Punkt i den anden, som har samme Potential, og det kan bevises, at Modstandene af de Forgreningsstykker, som Punkterne af- skære, staa i samme Forhold til hinanden. Lad A og B i Fig. 20 forestille de to Strømforgreningspunkter, der have Potentialerne E og e. De fire Modstande r1? r2, r3 og ere valgte saaledes, at Galvanometret G ikke gør noget Udslag, og Punkterne C og D maa altsaa have samme