Elektriske Maalemetoder

saakaldte Wheatstoneske Bro. Fig. 21 viser en saadan Maalebro fra Otto Wolff, Berlin. I Fig. 22 er den vist skematisk. Strømmen fra Hjælpebatteriet tilledes ved D og C, hvor den deler sig i een Gren, der dannes af den ube- kendte Modstand X og Rheostaten y, og en anden Gren, der dannes af Modstandssættene q og r, hver paa 1, 10, 100 og 1000 Ohm. Mellem A og E indskydes Galvano- metret. Man faar altsaa, naar dette ikke viser noget Udslag Fig. 22. Nu kan man give Forholdet Værdierne tuö> to> i, 10, 100 og 1000, og teoretisk set skulde det altsaa være muligt at maale alle Modstande mellem 0.0001 og 100 Mil- lioner Ohm, idet Rheostatens Minimal- og Maksimalværdi er henholdsvis o. 1 og 100000 Ohm. Fordres der en Nøj- agtighed af iöVü» bliver den mindste Modstand, som kan maales, dog kun 0.1 Ohm, da man i saa Tilfælde skal have 4 Decimaler; men forøvrigt vilde Overgangsmodstanden ved mindre Modstande komme til at spille saa stor en Rolle, at Maalingerne alene af den Grund vilde blive unøjagtige.