Elektriske Maalemetoder

44 Hvor stor man skal vælge n, afhænger af Modstandenes Størrelse samt af Strømstyrken. Vi ville til Eksempel an- tage, at den søgte Modstand er noget mindre end o.oi Ohm. Normalmodstanden vælges da lig o.oi Ohm. Den største tilladelige Strømstyrke, c. 10 Amp. f, Eks., frembringer i R et Spændingsfald paa c. o. i Volt, som skal kompenseres af Spændingsfaldet i KXK2 . . . K5. Er Hjælpebatteriets elek- tromotoriske Kraft c. io Volt, vil der til 1000 Ohm svare en Spænding påa c. 0.09 Volt, naar hele Proprheostaten er indskudt. Vi vælge derfor Kurbelmodstanden 1000 Ohm og kompenserer, det vil sige bringer Spændingsfaldet op paa o. i Volt, ved at formindske Proprheostatens Værdi. Man faar da R . ion = 1000 eller n = 5. Antages det nu, at Kompensationen af Spændingsfaldet i X giver Kurbel- stillingen 856.24 Ohm, faar man X= 856.24. io~5 = 0.0085624 Ohm. Metoden er fuldstændig fri for Overgangsfejl og tillader meget stor Nøjagtighed. En i Praksis hyppigt forekommende Opgave er at be- stemme Modstanden i Skinnestødene paa elektriske Bane- linjer. Som Regel fordres denne Modstand dog kun ud- trykt i et relativt Maal, idet man søger Længden af det Skinnestykke, der har samme Modstand som Stødet. Denne Bestemmelse fører nemlig til en meget bekvem Maale- metode. Har Arbejdsstrømmen, som løber gennem Skinnen, en Styrke J, og er Stødets Modstand r, bliver Spændings- tabet e = Jr. Opsøger man nu to Punkter paa en uafbrudt Skinne, hvorimellem Spændingsforskellen ligeledes er e, bliver den søgte Længde Afstanden mellem Punkterne, under Forudsætning af at J er konstant. Det er den imidlertid ikke, thi Strømstyrken, som Sporvognene eller Lokomo-