Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
304 FERDINAND VON ZEPPELIN
jeg selv formaar at ofre paa dette Formaal, vil være opbrugte, og
Alderens Skrøbelighed eller Døden vil have gjort Ende paa min
Virken.
Hvem tør haabe, at Skæbnens Gunst og Medmenneskers Hjælp
i en nær Fremtid vil bringe nogen anden saa langt frem, som jeg er
blevet bragt?
Findes denne anden ikke, saa forsvinder med mig Udsigten til,
at man vil komme i Besiddelse af hine FlyvesLibe, som kan udspejde
det inderste af Fjendens Land, dets Fæstninger og Havne, som i Egen-
skab af flyvende Stationer for traadløs Telegrafi kan tilvejebringe
Forbindelser paa de længste Afstande, som kan forbinde de fjærneste
Afkroge med Kult ur verdenen, som uden Fare kan naa Polerne, som
kan aabne uudforskede Egne, og som endelig vil blive det sikreste,
hurtigste og behageligste Rejsemiddel.
Derfor, skynd Jer, I, som ønsker en saadan Luftskibsfart, at bringe
Hjælp til den eneste, som kan skaffe Jer den. II! Ellers vil I ikke mere
kunne faa fat i Klenodiet, der synker i Dybet.«
Der var nok af Kritikere, som angreb dette Opraab og hævdede,
at det ikke beviste andet, end at Zeppelin ligesom de fleste Opfindere
trods alle Uheld var blevet ved at være en stor Optimist. At navn-
lig den Udtalelse, at Luftskibene vilde blive det sikreste, hurtigste,
og behageligste Rejsemiddel var stærk optimistisk, kan der ikke være
Tvivl om; men Optimisme er nu en Gang en meget værdifuld og ofte
ganske uundværlig Egenskab for Opfindere. Og Zeppelin havde i
hvert Fald forstaaet at slaa paa Strænge, der gav Genlyd hos hans
Landsmænd. Utvivlsomt blev Virkningen af hans Nødraab ogsaa
støttet ved Efterretningen om de Resultater, Julliot i Frankrig havde
opnaaet ved Luftskibe af et andet System, idet Tyskerne frygtede for,
at Franskmændene skulde komme dem i Forkøbet. I hvert Fald lykke-
des det Zeppelin at skaffe sig Støtte af forskellig Art, omend han først
efter et nyt Opraab det følgende Aar fik tilstrækkelige Pengemidler.
Først i Januar 1906 opnaaede han at faa et Luftskib paa Prøve-
tur, og da dette Skib efter en Nødlanding paa den faste Jord i den
paafølgende Nat blev ødelagt af en Storm, saa’ det for alle ud, som om
Tvivlerne havde faaet afgjort Ret, og alle den gamle Greves Forhaab-
ninger nu maatte være skrinlagt for bestandig. Kun Zeppelin selv
tabte ikke Modet. Med sin sædvanlige Evne til at se den gode Side
ved Sagen fandt han, at Prøvefarten i Grunden snarere havde været
opmuntrende end nedslaaende; den havde bl. a. bevist, at Luftskibet
kunde gaa ned paa fast Jord uden at tage Skade ved Landingen. I
de følgende Maaneder arbejdede han paa Fuldførelsen af et nyt Luft-