Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

no BENJAMIN FRANKLIN deres Kærlighedsgerninger, saa at de alle — fra Katoliker til Kvæ- kere — haabede paa, at han i Hjærtet var en af deres. Gennem en lang Række lykkelige Arbejdsaar banede Franklin sig Vejen frem til Velstand og Anseelse. I Begyndelsen maatte han og hans Kompagnon gøre alt Arbejde i Trykkeriet selv, uden at have saa meget som en Dreng til Hjælp. Men Aar for Aar gik Forretningen frem. I Forbindelse med Trykkeriet var der en Boglade. Bladet vandt stor Udbredelse, Trykkeriet fik Arbejde fra det offentlige, og ved Udgivelsen af Almanakken »Poor Richard« (Fattig Richard), der udkom i over tyve Aar, skabte Franklin sig et udstrakt Ry. Dens brogede Blanding af lystige Smaahistorier paa Vers og Prosa, alvorlige og spøgefulde Ordsprog og Mundheld og moralske Afhandlinger »hen- rykkede i en Menneskealder ethvert levende Væsen i Landet lige fra Plovmanden og Jægeren til den kongelige Guvernør«. Da han sidste Gang redigerede Almanakken i 1758, samlede han alle Poor Richards Kraftsteder i en Tale, som en gammel »Fader Abraham« holder til Mængden, der er samlet ved en Auktion, en indtrængende Tale om Flid og Nøjsomhed som Kilden til Livets Lykke. Denne Tale gik Ver- den over i utallige Optryk paa alle tænkelige Sprog, lige fra Dansk til Kinesisk. En Mand som Franklin maatte hurtig føres ind paa at bruge sine Evner i Samfundets Tjeneste. Kort efter Hjemkomsten fra London stiftede han sammen med elleve Kammerater en Forening, »the Junto«, til gensidig Belæring og moralsk Opdragelse. Den bestod i omtrent fyrretyve Aar og blev Moder til en stor Mængde lignende Smaaklubber. Alle Slags etiske og samfundsnyttige Spørgsmaal blev drøftet — i de senere Aar ogsaa Emner af videnskabelig Natur —, og denne Kreds af Kammerater blev en fast Støtte for Gennemførelsen af det sociale Arbejde, som Franklin var Sjælen i. Juntoens lille Bogsamling blev Udgangspunktet for et offentligt Bibliotek (nu paa 190 000 Bind). I Filadelfia grundede Franklin desuden et videnskabeligt Selskab, og ved hans Støtte fik Byen et Hospital, begge Institutioner de første af sin Slags i Amerika. Byens indre Sager optog ham i det hele stærkt. Han fik Gaderne brolagte, fik indrettet Natpoliti og frivillige Brand- korps. Der var næppe den Ting af offentlig Betydning, uden at Frank- lin deltog i den med ivrigt og uegennyttigt Arbejde. Fra 1736 var han Sekretær i Massachusetts lovgivende Forsamling, og Aaret efter blev han Postmester i Filadelfia. I 1748 afstod Franklin sin Forretning paa særdeles gode Vilkaar. Han var nu en velstaaende Mand og ønskede at kunne bruge sin Tid til videnskabeligt Arbejde. To Aar før havde en Tilfældighed ført ham