Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

STUDIER OG EKSPERIMENTER, 111 ind paa Studiet af Elektriciteten, og denne mægtige og mystiske Na- turkraft drog ham mere og mere ind i sin Tryllekreds. Franklin havde de bedste Betingelser for videnskabelig Gransk- ning. Han var en opmærksom Iagttager, var utrættelig i at gøre For- søg og drog de skarpsindigste Slutninger af dem. Endelig havde han en enestaaende Evne til at fremstille sine Resultater i en saa klar og smuk Form, at selv Beretninger om de tørreste Emner blev fornøje- lige at læse, naar de kom fra hans Pen. Allerede som Barn eksperimenterede han og gjorde Iagttagelser. Paa sine Svømmeture fæstede han undertiden en Slags ovale Aarer til Hænderne og satte store Sandaler under Fødderne, og han gjorde skarpsindige Slutninger over Virkningen af disse Hjælpemidler. En Gang lod han sig, medens lian laa paa Ryggen, trække af sin Drage over en Sø af en Fjerdingvejs Bredde. Det morede ham senere at paa- staa, at han paa denne Maade vilde være i Stand til at passere Ka- nalen fra Dover til Calais — selv om han indrømmede, at Paketbaaden alligevel var at foretrække. Gennem sine Ungdomsaar liar han sikkert stadig, saa langt hans Tid rakte, været optaget af videnskabelige Spørgsmaal. Som hans første Opdagelse plejer man at nævne hans Paavisning af det mærke- lige Fænomen, at Nordøststormene paa Atlanterhavskysten viser sig først og heftigst mod Sydøst og ligesom trækker baglængs mod Vind- retningen, saa at f. Eks. den Storm, der raser over Filadelfia, først senere rammer Boston. — Hans Forsøg paa at forklare Fænomenet afgiver, selv om det ikke kan staa for Nutidens Kritik, et ypperligt Eksempel paa hans klare og anskuelige Fremstillingsmaade. »Naar jeg har Ild i min Kamin, gaar der en stadig Luftstrøm fra Døren til Ka- minen, men Begyndelsen paa Bevægelsen er ved Kaminen, hvor Luf- ten, der er fortyndet ved Varmen, stiger til Vejrs. Den varme Luft erstattes af den kolde, der er nærmest ved den, denne igen af den næst- følgende Luft, og saaledes videre lige hen til Døren. Paa samme Maade forholder det sig med Vandet i en Mølledam. Det er i Ro, saa længe Stigbordet er nede, men saa snart der bliver lukket op for Dammen, begynder det Vand, der er nærmest ved Stigbordet, at bevæge sig, derpaa det følgende o. s. v. Endskønt Vandet altsaa gaar frem gen- nem Slusen, saa vil Bevægelsen, som begyndte derhenne, gaa baglængs, om man saa maa sige, til den øverste Ende af Dammen, hvor Vandet kommer sidst i Bevægelse.« — Omtrent samtidig med denne Iagtta- gelse (1743) er hans Opfindelse af den saakaldte Franklin-Ovn eller Pennsylvania Fireplace, en Slags Mellemting mellem en Ovn og en Kamin og mere varmende, renlig og brændselsbesparende end de al-