112
BENJAMIN FRANKLIN
mindelige Kaminer. Opfindelsen fik hurtigt stor Udbredelse, men Frank-
lin, der ikke havde taget Patent paa den — han var i det hele taget
imod Patenter — havde ingen økonomisk Interesse i Salget.
Men fra 1746 er det Studiet af Elektriciteten, der optager ham stærkest.
Opfindelsen af Leydnerflasken i 1745 havde vakt et mægtigt Røre
i alle videnskabelige Kredse i Europa. Beretningen om de frygte-
lige elektriske Stød,
som Cunæus og Pro-
fessor Muschenbroeck
i Leyden havde faaet
af den opsamlede Elek-
tricitet i Flasken —
den sidste vilde ikke,
selv for Frankrigs Kro-
ne, staa for endnu et
saadant Slag — blev
ivrig studeret, og For-
søgene gentaget og
udvidet. Der blev en
sand Mani for elek-
triske Eksperimenter,
og i England, Tysk-
land, Frankrig og an-
dre Lande rejste der
Folk om, som gav
elektriske Stød for Be-
taling.
Biblioteket i Fila-
delfia havde i London
en Agent, Peter Col-
Benjamin Franklin 1706 —1790.
linson, som forsynede det med de nye Bøger, der udkom i Europa. Til
den Sending, som han leverede i 1746, havde han føjet et af de Glasrør,
som man dengang plejede at bruge til at fremstille Elektricitet med,
idet man gned det med et Stykke Klæde eller Skind. Faa Uger før
Kassernes Ankomst havde Franklin hos en bekendt i Boston set en
Række elektriske Forsøg, udført ved Hjælp af et lignende Rør, og han
var i høj Grad forbavset og betaget, da det var noget aldeles nyt og
ukendt for ham. Med Glasrøret fulgte en Beskrivelse af Leydnerfla-
sken, og ikke saa snart var Røret udpakket, før Franklin var i Gang
med at eksperimentere. Andre Rør blev hurtig bestilt paa Glasvær-
ket i Filadelfia, og snart var hele »Juntoen« i Gang med at gnide. »Jeg